Selvom det er overskyet på mere eller mindre alle billederne herunder, så blev jeg simpelthen så glad da jeg redigerede dem. De er nemlig fyldt med farver, og det kan man altså ikke andet end at blive i godt humør af. Billederne afspejler lige nøjagtig hvor farverig det var at gå rundt i Limas gader, og det viser hvor svært det er ikke at blive mødt af en eller anden form for graffiti eller street art uanset hvilken vej man går i Lima.
Selvom det efterhånden er mere end et halvt år siden vi havde en uges tid i Lima, kunne jeg altså ikke lade være med at dele billederne med jer. Den by kan virkelig anbefales, og jeg tror kun der er endnu flottere i solskinsvejr. Da vi var der, var det jo i deres vinter, hvilket betød at det var overskyet samtlige dage. Vi blev SÅ glade, da vi endelig så solen på vej længere sydpå 😉
Er der nogle af jer der har besøgt Lima eller har planer om det? Byen fungerede som perfekt ankomst- og afgangsby for os i forhold til vores rejse rundt i Sydamerika. Det passede os også glimrende at byen ikke lå i højden, og da vi landede i Lima fra La Paz, var jeg helt lettet over hvor godt jeg endelig kunne trække vejret igen, haha. Og så skadede det heller ikke med det flotte street art rundt omkring i byen. Min favorit må i øvrigt være næsehornet eller den med lokale kvinde med et barn på ryggen. Har I en favorit?
English: A sneak peek into the colorful streets of Lima and all it’s graffiti and street art. It was an adventure in itself wandering around the city and looking at all the amazing pieces of art that can be found on almost every corner and wall in the Peruvian capital. It also made me really happy editing these photo because of all the colorful graffiti in Lima.