Vi er vel ude på den anden side af julen, men jeg må ærligt indrømme at jeg ikke er helt færdig med juleriet. Synes tiden er gået alt for hurtigt, og jeg ville bestemt ikke sige nej til endnu en omgang julefrokost eller julemad med kål, kartofler og kød! Haha.
Jeg har samlet nogle billeder fra den sidste uges tid, hvor vi har været land og rige rundt, hygget med familien og spist en masse lækkert mad. Det er blevet til billeder af tre forskellige juletræer, for juletræer må være en af mine favorit motiver ved juletid.
De næste par dage kommer nok til at gå med oprydning i lejligheden, opfyldning af køleskab og udpakning af diverse tasker. Jeg glæder mig ikke synderligt meget til nytårsaften, men det er egentlig mest på grund af alt det krudt. De seneste år har jeg egentlig heller ikke været særlig begejstret for fyrværkeri, men i år er jeg nok lige en tand mere bange for det end ellers. Well, det skal ikke stoppe os fra at få en hyggelig aften alligevel!
Hvordan har I det med nytårsaften? Og er I kommet godt ud på den anden side af julen? Jeg overvejer at vise nogle af de julegaver vi har været så heldige at få, hvis der er stemning for det?
English: I hope you’ve all had a wonderful Christmas with the ones you love. We are well out on the other side, and now it’s time to prep for the New Year that’s just around the corner.
8 kommentarer
Jeg er heller ikke kæmpe fan af nytårsaften. Både på grund af alt den fyrværkeri, som buldrer og brager rundt omkring hovederne på os. Men også fordi man altid lægger op til, at det bliver årets største fest, hvilket det sjældent gør, og allermest har jeg bare lyst til at hygge med god mad og vin, et brætspil og ikke alt for sent i seng. Men det er vist ikke særlig populært blandt mine jævnaldrende (jeg er 21).
Godt nytår! 🙂
Så er jeg i det mindste ikke den eneste der ikke er kæmpe nytårsfan 😉 Jeg tror faktisk vores aften bliver præcis som du beskriver den – god mad, dog øl i stedet for vin, spil og generelt bare hyggeligt selskab. Det hænger også lidt bedre sammen med den opgave der skal afleveres nogle dage efter nytår, så jeg ikke skal bruge flere dage på at restituere efter en vild nytårsnat 😉 Haha. Også godt nytår til dig, Laura!
Hov, og jeg vil rigtig gerne høre om Jeres julegaver! Jeg elsker at blive inspireret, også selvom det er for sent til dette års julegavekøb og -ønsker!
Den er noteret! Jeg ville have taget billeder i dag, da det var lyst, men glemte det selvfølgelig =/ Men det vil jeg huske, tak!
Vi endelig dine gaver 🙂
Jeg glæder mig rigtig meget til nytår. Vi skal holde det sammen med bedste-venner, og vi har hele 3 raketter som kan komme i luften kl. 12. Vi bor i en meget lille by, så der sker ikke det store når det kommer til krudt… 🙂
Fedt! Så vil jeg huske at få taget billeder i morgen 😉 Det lyder også som en hyggelig nytårsaften! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fyret krudt af nytårsaften. Det er vidst ikke siden jeg boede hjemme, haha. Håber I får en god aften og et godt nytår! 🙂
Jeg er heller ikke meget for nytårsaften. For det første siger dagen/aftenen mig ikke det store, jeg er ikke til vilde fester og jeg bryder mig ikke om fyrværkeri af så mange grunde at jeg har opgivet at nævne dem, når folk spørger. Men fremfor alt bliver jeg så træt af nytårsaften, fordi det bare Skal være noget stort. Alle blæser det jo op, som om verden står på den anden ende og det ottende vidunder er fundet. Og jeg har det bare sådan lidt: Slap nu af. Solen har været en gang rundt om jorden (er det ikke sådan det er? Min folkeskolelærdom er lidt vissen), så er det altså heller ikke mere fantastisk.
I år har jeg planer om at være hjemme, alene. Det har jeg gjort et par gange før og jeg elsker det faktisk. I år sidder jeg med hovedopgave som skal afleveres d. 5. januar så det har også kunne bruges som en halv undskyldning, men folk forstår stadig ikke at jeg vil være alene. De flokkes nærmest om at udtrykke hvor synd det er for mig, og at jeg da bare kan deltage i dit og dat. Det er som om at man bare ikke Kan forklare folk at det er et frivilligt valg, man er glad for. :S
Det er faktisk ret interessant at det er lidt af at tabu at have noget imod nytårsaften. Jeg er ikke synderligt meget til glimmer og krudt, som man nok oftest forbinder med nytårsaften, men derfor kan man jo sagtens fejre nytårsaften alligevel – bare på sin egen måde. Synes det er fedt at du gør det du har lyst til! Det lyder nu også rart med en aleneaften. Her bliver det også bare os to, god musik og god mad. Jeg glæder mig, men ikke fordi det er nytår, mere fordi det er en datenight med Anders 😉
Jeg håber i hvert fald at du får en hyggelig aften og kommer godt ind i det nye år!