Lørdag morgen klokken 6 stod vi op i Sydney og en time senere satte vi kursen mod lufthavnen for først af aflevere bilen og derefter vores bagage. Vi var ikke for sent på den men havde heller ikke en masse tid tilovers. Der blev lige tid til køb af vand og fem minutter på en stol ved gaten, før vi boardede flyet.
Og så sad vi ellers der ved 10-tiden velvidende om, at vi skulle tilbringe de næste 14 timer lige nøjagtig dér på sæde 50B og 50C. Som et forsøg på at undgå for meget jetlag, satte jeg med det samme uret til LA-tid, men det er altså lidt svært at tvinge sin krop til at sove, bare fordi klokken siger, at nu er det midnat. Da klokken nærmede sig 6 om morgenen LA-tid og vi nærmede os lufthavnen, havde ingen af os endnu sovet. Okay, jeg fik måske lige 40 minutter på et tidspunkt, men ellers ikke. Til gengæld fik vi set en del film, hørt podcasts (Serial er forresten tilbage! Og Emma Martiny er begyndt at lave podcasts!) og færdiggjort en bog.
Det tog lige lidt tid ved immigrationen – først fordi vi skulle vente på at klokken blev 6 og de åbnede, og dernæst både på grund af kø og fordi det cirka så sådan her ud, da jeg skulle have taget fingeraftryk – så da vi endelig kom igennem, var vores bagage taget af båndet og lå fint og ventede på os.
Vi fik heldigvis hurtigt hentet vores bil, tilmed en rigtig fin Ford! Og så satte vi GPS’en til hotellet i San Bernadino lidt uden for LA. Heldigvis lod de os checke ind, da vi dukkede op omkring klokken 9 – og den søde receptionist tilbød endda at vi kunne tage lidt morgenmad med op på værelset gratis. Det er altså god service. Og da klokken slog 10 LA-tid, lå vi allerede i sengen og sov. Der var den så også 5 om morgenen Sydney-tid.
Nøj, hvor kan jetlag altså være en bitch (specielt når man rejser østpå og så endda tilbage i tiden denne gang…), men jeg håber virkelig at vi kan få bugt med det denne gang, så det ikke ender som vores tur fra Moskva til Tokyo, hvor det næsten tog os en uge at komme ovenpå. Vi forsøgte at begrænse os til en 4 timers lur, før vi gjorde os klar og kørte ud og fandt den nærmeste Olive Garden, for at spise en savnet og længe ventet omgang af deres bedste pastaret. Efterfølgende tog vi et smut i Walmart for at tanke op på shampoo, amerikansk slik og drikkevarer.
Og nu sidder vi og venter på at øjenlågene bliver tunge nok til at vi endnu engang kan lægge os til at sove og sige farvel og tak til hvad der endte med at blive en 43 timers lørdag. Puha.
Hvad har I brugt jeres weekend på? X Factor? Håndbold? Sneboldkamp?
Vi var i øvrigt blevet ret glade for at bruge Snapcat, men min telefon går ud nærmest hver gang jeg forsøger at lægge en Snap op i min historie, så derfor er aktiviteten ikke specielt prangende der lige i øjeblikket. Og billederne i indlægget er fra vores første bekendtskab med LA i 2011 – alt det har vi selvfølgelig ikke nået i dag, trods dagen var noget lang 😉
12 kommentarer