Nogen har åbenbart slukket for varmen i vores opgang. Radiatorerne virker i hvert fald ikke, og det er sindssygt koldt. Så jeg har pakket mig godt ind i strik og uld, og så vil jeg lave mig en kop te. Jeg holder lige pause fra min 48-timers eksamen. Jeg var oppe og trække i går, og så skal jeg op i morgen og fortælle nogle kloge ting om kritisk psykologi og Foucault. Så må vi se hvordan det går 😉 Haha. Imens jeg venter på at vandet til min te koger, vil jeg lige dele en lille video med jer:
Ligesom i sidste uge, hvor vi postede en video fra en ganske almindelig mandag, så er denne her video også bare et lille indblik i vores hverdag. Posten var forbi med en fin, fin bog om dykning, som vi vandt i forbindelse med vores indlæg til Rejsejulekalenderen, jeg var selv på posthuset for at sende en kæmpe pakke til min veninde, der er på udveksling i Glasgow, og så var jeg en lille tur forbi Strøget og i Magasin – ledte desperat efter en kalender, eftersom min yndlingskalender var udsolgt 🙁
Jeg synes faktisk det er helt hyggeligt både at filme og redigere sådan en video – også selvom jeg ikke er ekspert i det, så I kommer helt sikkert til at se flere videoer her på bloggen fremover. Håber I synes om det! Denne gang prøvede jeg mig frem med noget stabilisator, men det lykkedes ikke helt så godt, så det er derfor videoen hopper lidt rundt 🙁
Well, tilbage til pædagogikken med mig! Ih, hvor jeg glæder mig til det er overstået i morgen!
English: I really should be concentrating on my last exam of this semester, but I just wanted to show you guys this video I did some days ago. Last week we shared our first video with you, and I actually really enjoyed filming, so you will probably be seeing more videos on the blog in the future. Hope you enjoy it!