Selvom vi har samlet mange andre oplevelser sammen siden vi rejste rundt i Sydamerika, tænker vi stadig jævnligt på både Boliva og Peru, hvor vi tilbragte omkring to måneder tilbage i efteråret 2014. I sidste uge så Anders en film fra La Paz, og på trods af at vi ikke umiddelbart havde et behov for at besøge de de to sydamerikanske lande igen, fordi der er mange andre steder i verden vi også gerne vil opleve, gav det os begge lyst til at tage tilbage og udforske endnu mere.
Da vi besøgte La Paz i Bolivia, var det på mange måder en helt anden verden vi trådte ind i, end vi hidtil har oplevet på vores rejser. Geografisk er den bolivianske hovedstad den højeste beliggende i verden, og lufthavnen er ligeså den højeste beliggende internationale lufthavn i verden. Vi prøvede kræfter med begge dele – både at leve i byen og finde os tilrette i en dagligdag med bakker uanset hvor vi gik hen, og at flyve fra lufthavnen, hvor flere får brug for ilt, når de lander, på grund af den tynde luft. Jeg kunne da også selv mærke, at det kneb lidt med at trække vejret dybt i maven, da vi ventede på at boarde vores fly tilbage til Peru.
Netop den tynde luft gav os virkelig mange udfordringer. Bare det at tage sko på, havde jeg svært ved, fordi jeg hurtigt blev svimmel, når jeg rejste mig op efterfølgende. En aften havde vi sat os for at lave frugtsalat, men det måtte blive uden flødeskum, da fløden ikke kunne piskes stift på grund af luften. Det havde vi slet ikke skænket en tanke, før vi rent faktisk stod med piskeriset og brugte alle kræfter på at piske. På mange måder er der nogle helt andre betingelser, man skal indfinde sig under, når man lever i omkring 4000 meters højde.
Vi var ikke de eneste, der havde brug for pauser til at klare bakkerne i La Paz 😉
Ligesom i det sydøstasiatiske lande vi har rejst i, er en stor del af bybilledet i Boliva (og Peru for den sags skyld) præget af løse ledninger, der hænger sammenfiltret over vejen. Sammen med en del tvivlsomme byggeprojekter, gamle taxaer, lyseblå telefonbokse og bakker op og ned virkede La Paz på sin vis meget rodet. Men også vildt charmerende på en måde, vi kun har oplevet i Sydamerika! Skæve huse, old school biler, pastelfarvede facader, farverige vægmalerier, søde hunde og velassorterede grønthandlere gjorde det til en fornøjelse at trave rundt, og det gjorde os hele tiden nysgerrig på, hvad der gemte sig rundt om næste gadehjørne. Vi fik set alt fra lamafostre i heksegaden til kvinder klædt traditionelt boliviansk med bowlerhat og store, farverige nederdele. Trafikken var for os et stort kaos, men for bolivianerne var der sikkert et system. Det var dog ingenting i forhold til Vietnam, men det krævede nu alligevel sit at finde ud af at komme fra a til b og finde hoved og hale på bykortet. Og sådan er det. Et spisested vi hjemmefra havde udset sig, ligger ikke altid der hvor Google Maps siger den ligger, og supermarkedet kan ligge gemt bag (eller endda under) andre butikker, men med fagter og ord på skrift kommer man lagt. Vi troppede jævnligt op på kantstenen med en lap papir eller et screenshot og ventede på en taxa, der vidste hvor det lå. Det var hver gang knald eller fald, om taxachaufføren rent faktisk kendte adressen eller blot tog os med på tur. Generelt var det lidt knald eller fald, når vi satte os ind i en taxa. Det er helt sikkert ikke alle, der har været lige appelsinfrie.
Heldigvis er vi kommet sikkert frem alle gange. Vi er blevet fragtet til Claus Meyers restaurant Gustu i den rigere del af La Paz, vi er blevet sat af et ukendt sted i centrum, for at tage i byen, vi har fyldt hele taxaen op med poser, for at undgå bakkerne hjem og i stedet blive kørt til døren med vores indkøb.
La Paz efterlod os både rundtossede og nysgerrige. Vi blev mødt af indtryk så koncentrerede, at det var nok bare at gå rundt uden en plan og stadig blive mæt og godt fyldt op i hovedet. Det eneste der spændte ben for os, var den tynde bjergluft, som hele tiden satte sine begrænsninger for vores gøren og laden. Men det ville nok ikke stoppe os for at besøge en bjergby på et andet tidspunkt 😉 La Paz er uden tvivl en af de mest hektiske, multikulturelle byer vi har oplevet. Den ligger smukt med de vildeste udsigter til sneklædte bjerge omkring, som naturligvis er tager sig allerbedst ud på en dag med solskin og blå himmel. Og også på gadeplan er byen en oplevelse. Som for eksempel at vandre rundt i de små gader og gyder og se hvordan der bliver handlet med lokale råvarer på ethvert gadehjørne eller hoppe ind i de små markeder, der ligger spredt om i byen og gå på opdagelse i det store udvalg af kød, frugt og grøntsager.
Står Bolivia og La Paz på jeres liste over steder, I gerne vil besøge? Eller har I allerede krydset det af listen?
Handlende kvinder og mænd. Kvinderne er klædt typisk boliviansk med hat, farverige nederdele i flere lag og lange fletninger.
Rundt omkring i gadebilledet dukkede der nogle gange dansende zebraer op, som dirigerede bilerne i trafikken.
2 kommentarer
Jeg valgte La Paz, som “min hovedstad” engang i de små klasser; dengang hvor man skulle lave planche-fremlæggelser, og har lige siden helt vildt gerne ville dertil, det virker som en finurlig by.
Ej hvor sjovt. Jeg har haft om Bolivia i indskolingen i folkeskolen, og siden da har jeg også tænkt, at jeg virkelig gerne ville opleve landet. Og det kom jeg jo så til 😉 Det er lidt sjovt, hvordan sådan nogle skoleprojekter hænger ved 🙂