Kender I det at man sover over sig og vågner ved at det banker på døren til ens værelse? Det var sådan vi vågnede i går morges. Klokken var 12.05, og vi skulle være ude kl. 12.00. Vi havde været nede og spise morgenmad kl. 9.30, men tænkte vi godt lige kunne sove en time mere inden vi skulle afsted. Det blev så til to timer, indtil rengøringsdamen kom og bankede på og fortalte os at man altså skulle tjekke ud kl. 12…
Vi nåede at blive færdige på 15 minutter, og jeg tror seriøst det er rekord. Desværre var jeg faldet i søvn på den forkerte side – åbenbart – for jeg vågnede med mega ondt i ryggen. Og nej, det er ikke rygsækken der allerede vejer for meget (de vejer faktisk kun 17-18 kilo hver, så der er stadig plads til masser af shopping!). Jeg faldt nemlig ned i et hul i fortovet i mandags, da vi gik rundt i La Paz. De har nogle mærkelige huller i deres fortov, og kombineret med at jeg ikke er særlig god til at kigge mig for hvor jeg går, fordi jeg er for nysgerrig og har travlt med alt muligt andet, så skulle det jo gå galt. Mit højre ben blev slugt af det halve meter dybe hul, og heldigvis slog jeg hverken hul på mig eller kameraet. Jeg endte dog med ondt i ryggen.
I går fløj vi i øvrigt videre til Piura. Flyveturen gik dog nogenlunde trods ondt i ryggen. Det var nok et af de ældste fly vi nogensinde har fløjet med, og vi skålede da også over at have overlevet, da vi sad og spiste aftensmad i går aftes.
Og som om at det ikke skulle være nok med at sove over os og have ondt i ryggen, så ville vi også sende postkort fra lufthavnen i La Paz i tirsdags, men fordi postkontoret ikke tog visakort og vi ikke havde flere bolivianske BOB, droppede vi det. Postkortene blev skrevet i lufthavnen, men de bliver altså ikke sendt fra Bolivia. Det ville være lidt fjollet at hæve bolivianske penge og betale kortgebyr for kun at købe frimærker.
Well, som vi efterhånden har erfaret os, så er der intet der går som planlagt når vi tager på opdagelse ud i verden. Heldigvis har vi stadig vores gode humør og alle vores ting behold – i øvrigt modsat en tysker, som vi mødte i køen til flyet i tirsdags. Han havde fået sit hotel til at bestille en taxa, men undervejs på turen, steg to fremmede ind i taxaen, og sammen med chaufføren, røvede de hans penge og alle hans ting. Og tidligere på hans rejse, som han begyndte med sin far, måtte hans far indlægges på hospital i Cusco i Peru, fordi han havde problemer med at trække vejret i højden. Så må man sige at vi har været lidt mere heldige indtil videre 🙂
I morgen går turen ud til en nærliggende by, hvor der skulle være Nordperus bedste marked, og det skal man ikke sige to gange, for er der noget jeg elsker, så er det markeder!
English: We’ve finally arrived in Piura in the Northern Peru. Even though we almost overslept and the plane probably was the oldest we’ve ever been flying with, the trip was good.
4 kommentarer
Hold kæft hvor klamt med den der taxachaffør! Vil mene at han næsten var “heldig”, at de kun røvede ham – det kunne da ha’ endt meget værre. Godt at høre, at I ikke har været udsat for noget lignende!
Håber ryggen bliver god igen hurtigst muligt. Det er altid lidt sjovere at rejse, når man ikke skal koncentrere sig om at noget gør ondt :p
Ja, det må have været noget af en ubehagelig oplevelse! Og virkelig godt at der ikke skete mere. Han havde endda overskud til at smile på trods af at det var sket dagen før 😉 7-9-13 for at sådan noget ikke sker for os! Vi har desværre haft en uheldig taxa-oplevelse i Vietnam på et tidspunkt, hvor vi prøvede at bilde os ind at pengene var mindre værd end de egentlig var, og siden dengang har vi været endnu mere opmærksomme på at komme med en rigtig taxa, for at undgå at blive snydt.
Og tak! Det er bestemt sjovere når der ikke er noget der gør ondt. Satser på at det snart er væk!
Eeeeej hvor er det en ubehagelig historie med den tysker – arme stakkel! Det er også min stereotype frygt ved Sydamerika, altså ikke at føle sig tryg :-/ Men så er det jo rart at jeres rejse indtil nu er gået relativt smertefrit (med undtagelse af ryggen – god bedring med den!!).
Det var virkelig også skræmmende at høre om, men han var ved godt mod! Jeg har faktisk ikke været bange eller utryg som sådan mens vi har rejst rundt. Vi tager vores forholdsregler, og jeg tror faktisk vi er blevet snydt flere gange i Sydøstasien end her i Sydamerika. Og mange tak! Den må gerne snart være i orden igen 🙂