Vores roadtrip-liv har ærlig talt været knap så spændende på det sidste. Jo, vi har besøgt både Nashville, Jack Daniel’s og er nu i Georgia, men vi har virkelig haft brug for at trække stikket ud, sove længe (og gå glip af den tidlige morgenmad) og bare komme helt ned i gear. Det har til tider været lidt stressende at køre rundt og dække så stort et område hele vejen fra New York til Las Vegas på mindre end to måneder, og vi kan begge godt mærke at vi savner ikke at skulle lede efter overnatning hver eller hveranden aften til dagen efter.
Selvfølgelig nyder vi stadig vores tur, og det er helt fantastisk at være afsted og samle så mange oplevelser sammen. Jeg tror bare vi efterhånden også er nået til det punkt, hvor vi er mættet og ja, udkørte. Derfor slapper vi af. Vi sover længe. Vi spiser når vi vil (og hvad vi vil). Og vi dropper seværdighederne til fordel for afslapning.
For eksempel har vi siden torsdag boet lidt ude for Atlanta. Egentlig burde vi have brugt fredag på at opleve Atlanta (og det var også meningen), men trafikken heromkring er sindssyg! Det tog os halvanden time torsdag aften at køre 30 km. for at finde aftensmad. Vi besluttede derfor at det ikke blev til sightseeing i Atlanta i denne omgang, men i stedet stod fredag i shoppingens tegn – det er heller ikke et dumt byt, hvis I spørger mig 😀
Hvad får I tiden til at gå med egentlig? Jeg blev ret glad for at få at vide at NamNam (bland-selv slik) stadig lå det samme sted, som da vi forlod Nordvest – det bliver godt med et gensyn!
Billederne er i øvrigt en blandet landhandel fra Instagram, hvor vi har været en del mere aktive på det seneste end vi har været her 🙂
2 kommentarer
Nooo, har I bare sådan ignoreret Atlanta, min by?! :O 😉 Ej, det er helt klart også mere en business-by end en turistby. Selvom Coca Cola-museet er en god oplevelse 😉 Men ja, trafikken er helt sindssyg, og den offentlige transport håbløs. Det skal bare ikke være let…
Det tænkte jeg faktisk godt på, og jeg har helt dårlig samvittighed over at vi slet ikke nåede ind til Atlanta! Vi havde det til gengæld rigtig hyggeligt i Alpharetta lige uden for Atlanta med masser af efterårsfarver og halloween-pynt 😀 Coca Cola museet fik jeg slet ikke undersøgt! Eeeej. Vi må tilbage på et andet tidspunkt 😉