Altså det er jo ikke fordi vi har skemalagte dage med store opgaver der partout skal laves inden en bestemt deadline, men alligevel tager den ene dag den anden uden at vi får tjekket ind her. Jeg har endda en laaang liste med indlæg der gerne skulle skrives og udgives her på domænet, men pludselig er dagen gået uden at vi altså har fået skrevet et eneste ord til bloggen. Jeg tænker at der bl.a. skal skrives noget om vores budget, nogle af de større rejseoplevelser og laves flere guides som den fra Skt. Petersborg. Det er slet ikke fordi vi ikke vil bloggen – vi har i stedet blot prioriteret at finde vores tøj frem fra flyttekasserne, læse bøger, catche up på serier, finde gemte kreative projekter frem igen, gåture, familietid og madlavning. Og måske er det egentlig også sådan det bør være, når man kommer hjem fra en længere rejse.
Forhåbentlig er vi snart inde i en rytme igen, hvor der også er plads og tid til at bloggen kan få en kærlig hånd. Og i den forbindelse tænkte vi på om I havde nogle forespørgsler? Er der noget I gerne vil vide mere om? Noget I er nysgerrige efter at få svar på? Om mad, oplevelser, billeder, lande, kulturer? Vil I se vores (mange…) souvenirs? Det kunne være fedt at få input fra jer og høre hvad I godt kunne tænke jer at læse om her på Afterglobe 🙂
Indtil vi når så vidt – enten at svare på jeres spørgsmål eller selv komme i gang med at taste på tastaturet og redigere nogle billeder – får I lige nogle billeder fra vores roadtrip i USA, hvor vi besøgte Arizona. Dengang føltes det også som om den ene dag tog den anden, men dagene var trods alt fyldt med lidt flere oplevelser end de er nu 😉 I Arizona besøgte vi bl.a. Antelope Canyon (som altid fortjener et gensyn – jeg kigger i hvert fald selv jævnligt på de billeder og længes tilbage!), men vi lagde også vejen forbi Horseshoe Bend (endnu engang) og Lake Powell ved Antelope Point. Det kom der de her billeder ud af:
8 kommentarer
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der nu skal ske i jeres liv? Mere uddannelse? Arbejde?
Det gad vi også godt vide 😛 Haha. Ej, der er faktisk kommet lidt mere afklaring i dag, så måske det ikke er helt dumt snart at åbne lidt op for det 🙂 Selvom der nu ikke er noget banebrydende i det overhovedet 😉
Jeg synes da bare I skal nyde at tage den med ro – og i hvert fald ikke stresse over bloggen 🙂 Den skal nok blive prioriteret igen, sikkert helt naturligt, når det lige falder jer ind. Og så lyder det til, at I bare skal starte fra en ende af med alle de idéer der ligger og lurer!
Du er sød, Søs! Vi er virkelig også kommet helt ned i gear det sidste stykke det. Det kan åbenbart være mere stressende at rejse rundt end man lige skulle tro. Ja, vi må tage en ting ad gangen og få skriblet løs om nogle af de ting der allerede er ideer til 😀 Tak for opbakningen!
Hej Laura!
Jeg synes det lyder som en rigtig god ide og lave nogle rejse guides! 👏🏻
Jeg skal selv til USA til sommer og ville gerne høre lidt anbefalinger til spisesteder, oplevelser mm 🙂
Så skal vi da helt sikkert få kigget på nogle af de ideer til guides vi har! Der er i hvert fald nogle af byerne og landene vi hellere end gerne vil dele tips og tricks til 😀 Og deriblandt naturligvis USA. Hvor er det skønt at du kan se frem til en tur over Atlanten til sommer!
Det er nok meget normalt, når man kommer hjem fra et langt ophold hjemmefra. Det har jeg i hvert fald også selv oplevet 🙂
Jeg gad vildt godt at se souvenirs! Har faktisk flere gange tænkt på, hvordan man skal håndtere det på så lang en tur, hvor man jo ikke kan slæbe rundt på alverdens ting og sager.
Så er vi da ikke de eneste 😉 Vi har i hvert fald nydt ikke at skulle tænke så meget på hvor vi skal sove om et par dage og bare at kunne tage den med ro.
Souvenirs har vi egentlig altid prioriteret højt, og jeg tænker helt sikkert også at de skal vise frem herinde! Vi må lige få taget nogle billeder en af dagene 😀 Fedt med feedback, Katrine!