Er I klar til billedspam? Anders havde som sagt fødselsdag i tirsdags, og på trods af pakkestress og eksamenspres, så skulle det naturligvis fejres! Og er der noget jeg elskerelskerelsker, så er det fødselsdag – min egen, andres, supermarkederne. I don’t care! Fødselsdag rimer nemlig på kage, kakao, flag, farver, balloner og godt humør – og sådan noget kan jeg rigtig godt li’. Jeg havde derfor også været godt i gang med at pynte op til Anders’ fødselsdag – se bare hvor fin væggen var pyntet til han vågnede 😉
Vejret var perfekt, og solen skinnede hele dagen! På trods af fødselsdag, kunne vi ikke helt se os fri fra at løbe en masse ærinder og strege ud fra to-do-listen, men om aftenen var der masser af tid til familiehygge, lækker mad og gåtur. Billedet med solnedgangen er forresten ikke redigeret, kun beskåret. Det var en helt perfekt måde at afslutte dagen på!
Hvis I kigger godt efter, kan I måske også spotte hvad jeg gav Anders i fødselsdagsgave – og hvad vi nu begge to glæder os til at opleve i NYC! Jeg er seriøst dårlig til at holde på overraskelser, men denne gang var jeg stålsat på ikke at give Anders’ gave før tid, og det lykkedes! Til gengæld kunne han ikke dy sig og gav mig min BA-gave før tid, fordi jeg havde en dum dag med et dyrt tandlægebesøg. Men den gave må I lige vente med at se til jeg er bestået, ellers jinxer jeg det garanteret 😉 Jeg kan dog sige så meget, at han har ramt plet!










8 kommentarer