Hold da op hvor er der meget der skal streges fra to-do-listen før vi kan tage afsted – med god samvittighed. For uanset hvad vi end mangler, når vi om tre uger skal afsted, så boarder jeg altså det fly og lader liste være liste, for at tage på eventyr med Anders i fire måneder. Jeg håber bare at det så er med god samvittighed overfor den lange liste. Det går nok, hvis vi ikke liiige når at pudse vinduer eller vande blomster (som om vi ville bruge tid på det alligevel…).
Men der er dog nogle ting på den skide to-do-liste, som ikke kan vente – bl.a. vaccinationer. Dem fik vi i går, og i dag venter tandlægen på os. Derudover er der en fødselsdag der skal holdes, en hue der skal på et hoved, en eksamen der skal bestås, en adresse der skal flyttes mens vi er afsted, en lejlighed der skal gøres klar til fremleje og selvfølgelig nogle tasker der skal pakkes 🙂 Sammen med vaccinationerne fik vi også streget andre ting fra listen i går; vi fik endelig afleveret vores første billeder til fremkaldelse, vi fik sendt sandaler retur (som jeg selvfølgelig bestilte for små), handlet ind til de næste dage (yay for danske jordbær!) OG arbejdet.
Nu står de næste dage på eksamensforberedelse og arbejde, og så håber jeg at de 10-12 dage det tager at fremkalde billeder, går hurtigt, for jeg er godt nok spændt på resultatet. Billederne er fra de sidste par dage, hvor vi har nydt det gode vejr, spist is, fået pakke fra nogle søde nogen der ville hjælpe os igennem eksamensperioden og egentlig bare fået så meget ud af det danske sommervejr som muligt før vi tager afsted.
Hvad står der på jeres to-do-liste for tiden?
English: We’re busy these day trying to get things done before leaving in three weeks! We’re soooo excited, but there’s also so many things that need to bee done before we can go. Yesterday we got our vaccinations, and today we’re going to the dentist. Fingers crossed!
4 kommentarer
Jeg glæder mig SÅ meget til at følge med! Det bliver fantastisk!
Hvor er det dejligt at høre, Julia! Vi glæder os også selv (naturligvis) til både at opleve og dele!
Jeg krydser fingre og tæer for, at I får klaret det hele, Laura! Og så glæder jeg mig altså også til at følge med 😀
Hvor er det sødt af dig, Caroline! Jeg tror bestemt vi får brug for det 😉 Jeg glæder mig godt nok til alt er krydset af på to-do-listen og vi kan nyde selve rejsen!