I morges (det var måske nærmere formiddag…) blev vi hentet af Anders’ søster og kæreste, for at vi i fællesskab kunne køre ud og hente deres niece. Vi havde lovet hende en tur til Den Blå Planet, og det var altså i dag. Anders varmede op ved at bage 25 pølsebrød i går, og med kamera i hånden og madpakke i tasken var vi klar til at tage på tur ud til en masse fisk og en masse vand på Amager.
Det første jeg blev mindet om, da vi så alle de flotte og farverige fisk i de store akvarier var dykning. Jeg savnede pludseligt at dykke, og jeg GLÆDER mig helt vildt til det sker, når vi tager afsted til august. Vi har ikke dykket siden 2010, hvor vi fik dykket i Malaysia og Thailand, og jeg tør godt sige at vi begge glæder os til igen at komme under vand og udforske den blå verden og de mange fisk. Jeg havde virkelig svært ved at styre mig med kameraet da vi gik rundt derude, og jeg ærgrer mig lidt over at jeg ikke fik 50mm/f1.8 objektivet med, som nok ville have gjort det lidt bedre end vores 24-105 mm/f4, når nu belysningen var så dæmpet. Det afholdte mig naturligvis ikke fra at tage en masse billeder, og jeg gik nærmest og glædede mig til at komme hjem og redigere dem 😉 Så derfor får I dem altså også næsten frisk fra trykken! Jeg er første lige blevet færdig med at bladre de mange billeder igennem, men jeg syntes altså sagtens de kan tåle en plads på bloggen allerede 🙂
Udover at blive mindet om glæden ved at dykke og verdenen under vand, blev jeg også bekræftet i min frygt for slanger, da jeg flere gange stod hvad der føles som ansigt-til-ansigt med dem. Haha, det lyder fjollet når jeg sidder og skriver det ned nu, men jeg kan ikke lide slanger. Som i at jeg faktisk slet ikke vil kigge på dem og nærmest heller ikke snakke om dem. Så I kan nok regne ud at det er lidt en udfordring at skrive det her 😉 Well, jeg skreg og hoppede kun lidt da jeg fik øje på både vand- og landslangerne ude på Den Blå Planet, og jeg ved også godt at hvis vi skal dykke ved f.eks. Great Barrier Reef når vi skal afsted, skal jeg kunne bevare fatningen, hvis der lige pludselig kommer en havslange op på siden af mig. Der går det slet ikke at gå i panik. Anders har én gang tidligere skulle reagere hurtigt under vand fordi jeg på et tidspunkt slet ikke ænsede hvor jeg satte mine hænder, da vi dykkede ved et vrag i Thailand, og hvad Anders så, som jeg altså ikke opdagede, var at jeg var millimeter fra at plante mine hænder liiige oven på en lionfish/dragefisk, som åbenbart kan være giftig. Jeg lagde ikke mærke til noget, før Anders sagde det, da vi kom op til overfladen igen – og fremover lover jeg at være lidt mere påpasselig 😉
Og sådan blev det altså en lille snak om både at glæde sig til at dykke og frygten ved både slanger og lionfish 😉 Har I nogle fobier eller noget I frygter? Altså jeg kunne nok nævne flere og andre ting, men lige slanger var hvad jeg blev konfronteret med i dag 😉 Seriøst, Anders’ niece på 4 år var mere sej end jeg var, da vi nåede hen til Regnskoven på Den Blå Planet!
God søndag aften derude! Vi har overgivet os til ren afslapning resten af aftenen, men burde nok på et tidspunkt overveje noget aftensmad 😉
English: We visited the National Aquarium earlier today, and it brought back a lot of memories from when we dived in Thailand and Malaysia. Can’t wait to get out diving again when we pack our bags later this year to travel around Asia.
















4 kommentarer