Det her indlæg er egentlig samme type indlæg som de “Photos of the week”-indlæg, vi tidligere har delt herinde. Efter vi er kommet hjem igen, har vi forsøgt at fortsætte den gode stime med at tage billeder, og det har resulteret i langt flere billeder af hverdagsøjeblikke og andre små ting, som vi oplever i løbet af ugen. Faktisk har vi sjældent det store kamera fremme efterhånden, så de fleste billeder i de her indlæg er taget med vores mobiler, men på den måde bliver det måske også lidt mere umiddelbare. Jeg synes selv de er hyggelige at lave, fordi de minder om så mange fine ting fra ugens løb, som jeg måske havde glemt eller blot ikke ville lægge så meget mærke til, hvis jeg ikke havde taget et billede. Jeg håber også, at I synes, at den her slag indlæg med hverdagsøjeblikke er hyggelige 🙂
Rent praktisk ligger de sig i kategorien “Hverdagsliv” her på bloggen, fordi de netop giver et lille indblik i vores hverdag. Helt tilbage i bloggens spæde start i 2013 kaldte vi den slags indlæg for “Project 365”, fordi jeg havde besluttet mig for at tage et billede hver eneste dag – deraf navnet. De indlæg blev som sagt til “Photos of the week”, og nu kalder vi dem altså “Hverdagsøjeblikke”. Indholdet er stadig det samme – jeg tager faktisk stadig mindst et billede hver dag, nu er det blot telefonen, der udgør kameraet og ikke vores store spejlrefleks, som det ellers har været tidligere 🙂
Well, lad os tage jer med til et kig bag kulissen med billeder fra ugen der gik og nogle små ord dertil.

På Allégade på Frederiksberg er der et sted med masser af kirsebærblomster. I starten af ugen på vej til Frederiksberg Have kom vi forbi dem, og de stod netop i blomst på den smukkeste måde. Så pænt altså!

Frederiksberg Have (og kæmpestore gæs!)


Jeg må være lidt irriterende at gå tur med, for jeg stopper hvert andet øjeblik, for at tage billeder af blomster, haha.


Vi måtte naturligvis også lige forbi elefanterne i Frederiksberg Have. Det kan godt være, at jeg føler mig som en ægte jysk turist, når vi står der, men det er altså hyggeligt.

Noget af det fineste ved metrobyggeriet rundt omkring i København må være alt det grafitti, der følger med på de grønne vægge.

Det her billede blev faktisk mest taget, fordi jeg endnu ikke havde taget et billede den dag, men på en eller anden måde kan jeg ret godt lide udfaldet.


Blomster – igen 😉 Og cigaretskodder på jorden åbenbart. Dem lagde jeg så ikke mærke til, da jeg tog billedet. Altså det er heller ikke vores 🙂

Det fineste lys på Borups Allé!

Fuld fart fremad! En børnehave på Hillerødgade har fået malet deres hegn. “Ønskeøen – tænk på det bedste du ved” 😀 Det er da fint!

Et kig ned til togskinnerne fra H. C. Andersens Boulevard.

I weekenden delte vi nogle øjeblikke fra vores fredag, hvor vi legede turister i egen by. Her viste vi også det her billede, men jeg synes godt vi kan tåle et gensyn med Marmorkirken, der titter op i horisonten bag det grønne område ved Kastellet.


Hverdage – eller weekender for den sags skyld – hvor der er tid og ro til at hygge om morgenmaden er guld værd.
![]()


2 kommentarer