Jeg burde ha’ brugt dagen på at læse og skrive (er bagud med både mit tilvalg og BA :(), men i stedet gik jeg i gang med at bage boller i formiddags, og det gør mig bestemt ikke noget at weekenden kom lidt tidligere i denne uge! Jeg har fået set nogle afsnit af Grey’s Anatomy og spist boller med pålægschokolade (det var faktisk min undskyldning for at bage – fik nemlig pålægschokolade med hjem fra mine forældre efter sølvbrylluppet, og så blev jeg jo nødt til at bage boller til pålægschokoladen ;)). Derudover så har postbudet også været forbi med min gevinst, som jeg vandt hos Fashion Manifest, og jeg glæder mig allerede til at prøve den!

Nå, jeg kan vist ikke trække den længere. NU må jeg hellere lige få læst nogle sider om Foucault inden vi kan holde rigtig weekend herhjemme. Tror det bliver til en film i aften og måske en gåtur i det dejlige vejr?
Hvilke planer har I for weekenden? I må i hvert fald ha’ en rigtig dejlig en af slagsen! 🙂



4 kommentarer