Det er nok ikke gået nogens næse forbi at foråret endelig er kommet! Og det er i den grad blevet nydt her. Mine forældre var på besøg i weekenden, og vi fik gået lange ture og kigget på København i flot solskin. Søndag tog vi et smut på Glyptoteket efter en lille gåtur rundt i København. Og jeg havde selvfølgelig kameraet med 😉 Faktisk lod jeg kameraet blive hjemme lørdag, hvor vi besøgte Torvehallerne, gik rundt i indre by, smuttede forbi Nyhavn og så videre – den helt store rundtur. Det var egentlig lidt befriende ikke at have kameraet med, for jeg var på en måde mere til stede end hvis jeg havde taget billeder af det hele. Og hvis I spørger min familie, så tager jeg vidst ret mange billeder, så måske var de også glade for at kameraet blev hjemme? 😉 Hehe. Anyway, søndag fik det lov at komme med, og det var altså ret hyggeligt at være turist i egen by.
I må have en fantastisk forårs dag! Nu vil jeg tage Anders i hånden og hoppe ud i solen. Efter sådan en dejlig weekend var mandagen lidt hård at komme igennem i går, så tirsdagen bliver i et stille og roligt tempo.
English: My parents visited this weekend, and we spend most of the time touring Copenhagen. Spring has finally arrived, and we had to take advantage of that. Have a nice Tuesday! 🙂







2 kommentarer