Vi har vel allesammen set filmen Hostel? Filmen hvor to backpackere rejser til Slovakiet og ikke slipper levende ud af deres hostel. Sådan en forestilling er vi rejst til Rusland med, haha. Vi bor på hostel i Skt. Petersborg, og der er lige præcis en køjeseng, en skammel, et lille bord og en skraldespand på vores værelse. Det er billigt i forhold til at vi overnatter i en millionby, men så er det nærmest heller ikke mere end det. Værelset er med delt bad og toilet sammen med resten af gangen, og selvom vi selvfølgelig har prøvet det ofte, har det bare været nogle lidt bedre oplevelser end hvad vi sidder i lige nu 🙁
Man skal selvfølgelig ikke klage over vejret når det er godt – og det er det. Her er varmt og solen skinner! Men det betyder også at vores værelse er meeegaaa varmt, og vinduet kan kun lige akkurat åbnes på klem, så vi kan slet ikke få luftet ordentligt ud. Og det luft der kommer ind er fra en meget trafikeret 8-sporet vej 😉 Velkommen til backpacker-livet i Skt. Petersborg, haha!
Vi har allerede lovet os selv, at næste gang vi er i en storby, behøver vi ikke gå så meget på kompromis med overnatningen. Værelset er der vi lader op og gør klar til at tackle storbyen, men det er svært, når der er alt for varmt og halvklamt. Og efter en dag til fods i Skt. Petersborg får vi i den grad brug for at lade op, for den rammer alligevel hårdt, den by 😉
Well, vi har trods alt fået set en del af byen i dag – det blev til en 13 km gåtur. Vi har spist morgenmad fra nabo-bageren og aftensmad fra et lokalt cafeteria (pandekager med alverdens fyld!). Og derimellem har vi gået og taget billeder 😉 Dem kan I se herunder.











16 kommentarer