Så er det tid til sidste del af de spørgsmål I var så søde at komme med! Første del kan I finde lige her. Denne gang handler spørgsmålene mere om prioriteringen end om rejseoplevelser, og der er vidst også god mulighed for at lære os lidt bedre at kende 🙂
Nu er I jo forholdvis unge (og jeg ved faktisk ikke hvor længe I har været kærester), men har I planer om børn, og hvis I har, hvordan vil det så påvirke jeres rejse-liv? ? Og omvendt, gør jeres rejse-drømme at I ikke drømmer om at udvide familien? Jeg tror faktisk heller ikke at vi nogensinde har nævnt hvor længe vi har været sammen. Selvom vi er forholdsvist unge (Anders er 27, jeg er 25), så har vi allerede været sammen i 9 år. De fleste falder ned af stolen, når de hører det 😉 Anders gik på sidste år på gymnasiet, og jeg gik på efterskole, da vi fandt sammen.
I forholdt til børn, så kan det svares meget enkelt. Nemlig med et stort JA! Haha. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle have børn, og jeg har glædet mig og efterhånden også været skruk i en del år. Heldigvis er Anders helt med på det med børn – men vi er også begge enige om, at vi gerne lige vil lidt mere rundt i verden og opleve lidt flere ting inden det sker, f.eks. Indien, som umiddelbart ikke virker helt børnevenligt at rejse rundt i, selvom det selvfølgelig nok kan lade sig gøre 🙂 Og som Anders siger, så er det ikke nødvendigvis vores alder der er afgørende for hvornår vi gerne vil have børn – det afhænger mere af at vi føler at vi har set det vi gerne vil inden vi slår os ned. Selvom vores fremtidige børn garanteret også kommer med os rundt i verden så snart det kan lade sig gøre 😉 Om det så bliver kør-selv-ferie i Europa, togtur igennem Vietnam eller roadtrip i USA må vi se, når den tid kommer, men der er ikke nogen af os der føler at børn begrænser vores rejsedrømme 🙂
Hvad siger jeres familie til at I rejser og prioriterer det, og er det noget I er vokset op med? Anders’ forældre har været meget rejseglade og det har været højt prioriteret, at de skulle afsted hvert år, men det er ikke noget han som sådan har tænkt over, selvom de har haft sommerferieplaner hvert år. I min familie har vi mere været på camping rundtomkring i Danmark, og det er helt sikkert også noget jeg tror Anders og jeg kommer til at prioritere på et tidspunkt. Selvom jeg kun har været i Frankrig med min familie, har mine forældre dog været ude i verden. De mødte dog hinanden da de begge arbejdede i Tyskland, og min far har også arbejdet i Skotland og Frankrig. Da mine søskende og jeg så kom til, var det lidt sværere at forene kokkelivet med børn. Vi ville nok ikke kunne ha’ enes tre børn på bagsædet længere tid alligevel 😉 Jeg synes dog overhovedet ikke at mine forældre har begrænset eller afholdt mig fra at opleve og udforske verden – tværtimod! Begge vores familier bakker op om det, og så holder vi selvfølgelig kontakten via internettet mens vi er afsted. Jeg har endda Skypet med min mormor og morfar, da vi var i Sydøstasien!
Er der steder I har været uden hinanden, og tænker I over om de steder I besøger er et sted som den anden allerede har besøgt? ? Og ville det betyde noget? Anders har bl.a. besøgt Italien, Østrig, Sverige og Polen uden mig, og jeg har besøgt Gardasøen, Normandiet og Paris uden ham. Det er dog slet ikke noget vi tænker over. Vi holder os ikke tilbage med at besøge nogle af steder den ene eller anden allerede har været – måske har det nærmere den modsatte effekt, fordi vi begge gerne vil vise nogle af de steder vi har besøgt uden den anden. Jeg vil f.eks. rigtig gerne have Anders med til Normandiet i Frankrig, og han snakker ofte om at vi skal besøge Krakow i Polen. Indtil videre er vi dog ikke nået så langt, fordi vi rigtig gerne vil besøge de steder der ligger langt væk først, og så kan vi tage Europa og de lidt mere tilgængelige destinationer senere 😉 Der er i hvert fald ikke nogle steder jeg ikke ville besøge med Anders.
Tænker I på at afprøve forskellige måder at rejse på. Med fly, tog, bil, bus, båd, etc.? Og at bo på forskellige måder, hotel, hostel, camping, camp-let, telt osv.? JA! Vi vil blandt andet meget gerne med den transmongolske jernbane. Og det ville også være super fedt at rejse jorden rundt uden at flyve. Altså så vidt det nu kan lade sig gøre. Bilferier kommer helt sikkert senere hen, og det kunne også være fedt at sejle rundt i verden. Indtil videre har vi dog kun fået afprøvet fly, tog, bil og bus. Fly er jo ret åbenlyst. Tog har vi rejst med frem og tilbage til Prag og rundt i Vietnam, og bil er jo uundgåeligt på roadtrip 🙂 Bus er også svært at komme udenom, når man gerne vil spare nogle penge på transport. Der er som sådan ikke nogle rejseformer eller overnatningsmuligheder vi ikke vil. Der er ikke noget vi decideret ikke vil, men noget vi endnu ikke har prøvet. Telt kunne sagtens blive aktuelt, hvis vi en dag tager turen til Australien eller New Zealand og kører rundt.
Kunne I finde på at bo i et andet land, eller føler I at I har hjemme i Danmark? Vi føler egentlig at vi har hjemme i Danmark, men vi gad godt prøve at bo i et andet land for en kortere eller længere periode. USA trækker i hvert fald i os, og vi har begge lyst til at prøve at bo i landet på et tidspunkt. Berlin har vi også snakket om. Jeg tror ikke vi nogensinde kommer til at flytte permanent til udlandet. En stor del af det har selvfølgelig at gøre med at vores familie bor her i Danmark – dem ville vi ikke kunne undvære, hvis vi flyttede til udlandet.
Er der noget af det der overrasker jer? Eller mere I gerne vil vide? Og hvad med jer – kunne I forestille jer at bo i udlandet og hvordan prioriterer I rejser? Svar endelig på nogle af de samme spørgsmål, så vi også kan lære jer lidt bedre at kende 😉
2 kommentarer
Jeg tror ikke der er noget der virkelig overrasker mig som sådan, men hvor er det et fint og hyggeligt indlæg om jer. Også de lidt andre sider end “blot” rejseriet. <3
Hvor er det dejligt at høre, Katja! Tusind tak 😀 Det var også ret hyggeligt at svare på, og det fik os i hvert fald til at tænke over nogle ting vi normalt ikke tænker over i hverdagen 🙂