Eftersom vi selv har svært ved at finde rundt i hvor vi er og hvor vi skal hen næste gang, kunne jeg forestille mig at det heller ikke er helt nemt for jer. Derfor er det vidst tid til en update!
Vi har kun lidt mindre end 2 uger tilbage før turen går tilbage til Danmark. Det betyder dog ikke at det er slut med rejse eller indlæg om roadtrip og for den sags skyld også Sydamerika. Vi har gemt en masse oplevelser, som vi er klar til at dele med jer hele vinteren.
I dag er vi kørt fra Little Rock, Arkansas, til Nasheville, Tennessee, og selvom vi kun har få uger tilbage, har vi heldigvis stadig en masse oplevelser tilbage. I morgen venter Nasheville, hvor vi tager på opdagelse i byen, derefter står den endnu engang på Blue Ridge Parkway – denne gang dog forhåbentlig klædt i efterårsfarver, og hvis alt går som planlagt (for ja, vi er begyndt at planlægge lidt), så kommer vi også forbi Amish Country i Pennsylvania. Vi har tidligere besøgt Lancaster, men jeg har hørt rygter om at det skulle være fantastisk i efteråret.
Jeg har endnu engang opdateret kortet, så I kan følge med i vores rute. Vi har som sagt planlagt de næste uger lidt mere end ellers. Tidligere har vi taget det meste som det kom, men fordi tiden begynder at blive knap – og fordi vi har nogle point, der skal bruges – har vi valgt at planlægge vores overnatninger og rute i grove træk.
Vores rute ser egentlig lidt fjollet ud, og vi har da også været forbi Amarillo, TX, og Owasso, OK, både frem og tilbage, så det giver lidt dobbelt konfekt. Jeg gad godt at ruten havde været kønnere – er det mærkeligt at tænke på det? Om ikke andet, så skal den i hvert fald tegnes ind når vi kommer hjem. Vi har allerede vores første roadtrip-rute tegnet ind på et kort, og det er altså lidt hyggeligt, synes jeg 🙂 Billederne er i øvrigt nogle snapshots fra de seneste dage, hvor den bl.a. har stået på Ford Mustang, bio-tur og solnedgange.
English: Once again we’ve updated our roadtrip route. We’ve been getting some miles behind us and have already visited some of the cities twice. Usually we try not to plan our days so much and not so many days ahead, but because we only have about two weeks left, we thought it would be nice to enjoy the scenery and the experiences a bit more by booking some of the nights beforehand.
4 kommentarer
Nashville – så må den da stå på musik ?
KH
Robert
Ja, forhåbentlig! Nu må vi se hvad vi kan finde ud af 😀 KH
Uh en mustang – er det standardbilen eller bare noget I har lejet for en dag eller to?
Det var (desværre) ikke standardbilen, men blot en vi lejede for en enkelt dag 🙂 Men det var sjovt så længe det varede!