Klokken er i skrivende stund 23.49. Anders har netop skaffet en gratis overnatning til i morgen, mandag, takket være et hotel reward program, hvor vi har sparet op igennem tidligere overnatninger. Det er sgu smart! Tidligere i aften var vi forbi vores nuværende hotels pool, og da vi kom tilbage til værelset kunne vi lige nå at fange afgørelsen i Miss America. Haha. Classy, right? 😉 Det var nok kun mig der så det, mens Anders kæmpede med at finde overnatningsmuligheder til i morgen.
Vi bruger normalt aftenen på at finde overnatning til dagen efter, og indtil videre er det næsten lykkedes os kun at gøre brug af kuponer. Anders tjekker som regel op på diverse hotelanmeldelser på TripAdvisor ud fra alle de hoteller der er listet i kuponhæfterne, og så har vi altid 2-3 stykker noteret. Vi har endnu ikke haft behov for de back-up vi har skrevet ned, fordi der indtil nu har været ledige værelser på alle de hoteller vi har forsøgt os ved. Problemet ved at køre efter kuponer er nemlig at man ikke kan reservere på forhånd og derfor ikke ved om de har plads. De gange vi har været afsted i sommerferien, har vi ofte oplevet at måtte gå forgæves, fordi hotellet var fuldt booket, men nu hvor vi kører uden for højsæson er vi lidt mere heldige 🙂
Well, det var slet ikke det det skulle handle om. Forleden kørte vi nemlig fra North Carolina til Virginia ad Blue Ridge Parkway. En tur vi faktisk har kørt før, men som man nok aldrig bliver træt af. Det var desværre overskyet og meget tåget nogle steder den dag, men det gjorde ikke turen mindre flot. Vejen snoede sig afsted mellem de høje træer og ind og ud af bjergtunneller.
Vi havde egentlig planlagt at følge Blue Ridge Parkway hele vejen, men da vejen er forholdsvis smal og man kun kan overhale meget få steder (det er ikke altid lige sjovt at køre bag en flot, gammel air stream…), og da vi kunne se at det ville tage voldsomt mange timer at komme frem, hvis vi kun fulgte parkvejen, valgte vi at køre af og tage motorvejen resten af vejen. Det blev alligevel til nogle timer på vejen, og vi blev da også enige om at køre den vej, når vi igen skal retur på Newark om mange uger. Så har efteråret forhåbentlig også sat sig og bladene skiftet farve.
English: Earlier this week we took the Blue Ridge Parkway from North Carolina to Virginia. Such a beautiful drive!
















6 kommentarer