Generelt er jeg ikke særlig god til at gå glip af ting. Hvis man spørger Anders, vil han helt sikkert sige at jeg lider af fear of missing out – FOMO. Jeg er simpelthen så nysgerrig, og jeg vil ha’ alt med. Og det gælder også oplevelser og f.eks. solnedgange. Jeg har det ikke helt godt med at gå glip af en flot solnedgang. Da vi var på vej hjem fra påskeferie for nogle uger siden, sad jeg og drejede hovedet halvt af led i bussen, for at se solen gå ned bag mig – jeg fik endda taget et billede, men jeg tror hende bag mig blev lidt træt af at jeg hele tiden vendte mig om 😉
I søndags var der endnu en flot solnedgang. Og med den afhængighed jeg har af særligt Instagram, opdagede jeg det faktisk da Acie postede et billede af sin udsigt med de flotteste farver på himlen. Herhjemme var vi gået i gang med datenight med Back To The Future på tv’et 😉 Gardinerne var derfor rullet ned, og jeg kunne ikke se det farvespil der var i gang på himlen udenfor. Men da jeg så billedet på Instagram, blev jeg nødt til lige at sætte filmen på pause, for at gå udenfor med kameraet. For jeg kan jo ikke misse en flot solnedgang. Det kan godt være at det mest handler om at jeg ikke vil gå glip af noget, men jeg bliver virkelig også fantastisk glad i låget af at se himlen gå amok i farver.
Jeg endte med at løbe rundt i Nordvest for at få taget billeder af den fine, lyserøde himmel, og efterfølgende løb jeg op af vores bagtrappe, for at forevige udsigten derfra. Det øverste vindue på vores bagtrappe åbner på en lidt speciel måde, som gjorde at jeg kunne forsøge mig med noget spejling. Det var hammer svært at styre både vindue, vinkel og fokus på samme tid, men jeg synes faktisk det lykkedes nogenlunde. Hvis man ikke vidste at det var en spejling i et vindue, kunne man så ikke godt tro at billede tre var en spejling i en sø? Haha.
Hvordan har I det med solnedgange? Eller måske nærmere: Hvordan har I det med at gå glip af en flot solnedgang? 😉
English: I’m not one to miss a beautiful sunset – therefor I of course also had to grab our camera and run outside to take some photos of this incredibly beautiful view from this past Sunday.
2 kommentarer
Hej Laura. Kan ikke lige lade være med at linke jer denne: www. dr. dk/ Nyheder/ Vejret/ 2015/ 04/ 21/ 0421190721.htm – måske det er i nat at I skal ud og se Nordlys? Selvfølgelig måske tydeligst gennem et kamera 🙂
Hvor er du sød at sende linket, Vibe! Tak 😀 Jeg har faktisk holdt øje med udsigterne for at se om det kunne lade sig gøre for os. Jeg ved dog ikke om det er mindre tydeligt at se herinde i byen =/ Det må komme an på en prøve, hvis vi kan holde os vågne i nat 😀