Vi har holdt lidt lav profil henover vinteren. December forsvandt mellem hænderne på os, og januars første uger er også gået stærkt. Men det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget. Der er faktisk sket rigtig meget. Naturligvis har specialet spillet en stor rolle, og vores flytning til Jylland i går har naturligvis også krævet en del opmærksomhed. Men den altoverskyggende grund er, at vi til sommer kan byde velkommen til et nyt medlem af vores lille familie. Udover travlhed med specialet og pakke flytte kasser, har vi brugt en hel del tid på at være forkølede (og så har morgenkvalmen virkelig været altoverskyggende). De sidste par måneder har derfor nærmest handlet om ren overlevelse for os og sørge for, at det lille ny menneske vokser som det skal og har det godt.

Vi har haft svært ved ikke at råbe den gode nyhed ud til hele verden, men omvendt har vores fokus også bare ligget et helt andet sted. Nu begynder vi dog at nærme os normale tilstande igen. Sygdommen skulle meget gerne være på retur, og nu gælder det bare at få pakket vores flyttekasser ud, lande i vores nye hjem og fokusere på specialet. Heldigvis har vi god tid til at forberede os til livet som forældre, inden den lille ny melder sin ankomst til juli 🙂
Jeg håber, at det også betyder, at vi snart er tilbage på banen her på Afterglobe, for vi har stadig mange gode rejseoplevelser at dele med jer! Og selvfølgelig håber vi på mange nye rejser fremover med baby. Vi har opdateret Facebook i ny og næ, hvor vi bl.a. har kunne dele nyheden om, at vi fik en delt 3. plads i Travelmarkets konkurrence om Danmarks bedste rejseblog, og så har vi også haft vores første billedereportage i Politiken i december.
![]()


20 kommentarer