The Great American Eclipse: En kæmpe oplevelse!

Halvmåner i en skygge fra et træ, da månen var på vej væk fra solen.

Solopgangen fra vores plads, da vi ventede på solformørkelsen.

Det var egentlig lidt af et tilfælde, at vi opdagede, at vi var i USA samme tid som der ville være solformørkelse. Så snart vi opdagede det, forsøgte vi dog at planlægge efter det 😉 Ingen af os har tidligere oplevet en total solformørkelse, kun den delvise i Danmark i 1999. Vi vidste derfor heller ikke helt, hvad vi kunne forvente, men lad mig bare starte med at sige, at vores forventninger i den grad blev overgået. Vores øvrige oplevelser fra vores roadtrip venter vi lige lidt med. Vi skal lige have kigget en masse billedmateriale igennem før vi fremhæver de enkelte nationalparkerne hver især, en ad gangen. (Vi har dog opdateret Facebook løbende – og gør det fortsat, så der ligger allerede en masse billeder der).

Men før vi når til selve oplevelsen med solformørkelsen, spoler vi lige tiden tilbage til slutningen af sidste uge, hvor vi befandt os i Kalispell i Montana i nærheden af Glacier National Park. Vi var begyndt at undersøge, hvor vi kunne opleve solformørkelsen. Selve overnatningen var på plads – vi havde booket plads på en campingplads et par timer syd for Grand Teton National Park og cirka en time syd for bæltet, hvor der ville være total solformørkelse. Søndag var planen så, at vi skulle køre fra Montana til Idaho.

…Indtil det gik op for os, at der nok var en del andre med samme plan; at køre syd på for at komme til bæltet med den totale solformørkelse. Vi besluttede os derfor for at køre lørdag aften. Vi havde en ni timers køretur foran os, så vi kørte nogle timer, inden vi holdte ind ved en tankstation og fik et par timer på øjet. Inden solopgang kørte vi videre mod Idaho – heldigvis uden trafik, men med den fineste (og lidt tågede) solopgang omkring os. Vi holdt ind i Idaho Falls og spiste morgenmad på en (meget) lokal morgenmadsrestaurant. En speciel oplevelse, men morgenmaden var god, og vi blev mætte 😉

På vej videre til vores campingplads i Idaho begyndte vi at kunne se forberedelserne til solformørkelsen. Marker var blevet omdannet til midlertidige campingpladser, toiletter var stillet op langs motorvejen – og trafikken begyndte også at vise sig. Vi nåede dog frem hen på formiddagen – og med en oplevelse mere i bagagen, da vi på vejen også fik set en ulv. Det kan betale sig at køre tidligt 😛

Og som det er med telt, er det for varmt at sove i løbet af dagen, når solen står højt på himlen, så vi sprang den ellers tiltrængte middagslur over og forsøgte at holde os vågne i den ellers lidt søvnige by Montpelier – som kun var endnu mere søvnig på en søndag. Da det om aftenen endelig blev køligt nok, satte vi uret til kl. 3 og lagde os til at sove.

Mandag den 21. august stod vi så op midt om natten for forhåbentlig at få en tidlig start inden trafikken ville melde sig. Vi havde på forhånd udset os en vej i bæltet for den totale solformørkelse – men om det ville være et godt sted eller ej, vidste vi ikke helt. Vi vidste bare, at vi ville undgå Grand Teton National Park, fordi trafikken ville være et kaos. Og da vi ikke kendte området, blev det lidt af et sats. Vi kom dog afsted uden alt for meget trafik – der var dog flere biler på vejene, end der nok ellers er på det tidspunkt. Og på mange rastepladser undervejs, holdt både biler og RV’s ind og var klar.

Vi stoppede for at købe morgenmad på en tankstation, inden vi fortsatte. Undervejs var vi virkelig i tvivl om, hvor det gode spot ville være. Vi blev lidt nødt til at finde et sted med toilet – ellers ville det blive nogle lange timer. Solformørkelsen ville først begynde cirka 10.15, og den ville være totalt omkring 11.30. Vi fandt heldigvis en parkeringsplads med både ledige pladser og toiletter i Swan Valley mellem Idaho Falls og Grand Teton National Park. Vi slap med $5 for parkering, og for det fik vi en kæmpe oplevelse og en masse gode historier fra de andre besøgende. Der var familier på picnic, fiskere, fritidsastrologer, lokale, folk fra Californien, ja, vi var en blandet flok, så det var lige som det skulle være. 

Vi har ikke nogetfilter til kameraet, som man ellers skal bruge, når man tager billeder af solen. Under den totale solformørkelse nåede vi dog at knipse et par enkelte billeder med vores standard-objektiv (uden særlig meget zoom), og ellers fik vi en masse stemningsbilleder før, under og efter solformørkelsen.

Og hvordan var det så? Som jeg skrev til at starte med, blev vores forventninger i den grad indfriet og mere til. Mens månen langsomt bevægede sig foran solen, blev det gradvidst køligere omkring os. Op til den totale solformørkelse ændrede lyset sig også på en måde, vi ikke har oplevet før. Fuglene opførte sig anderledes, end de normalt gør på en almindelig formiddag. Og da månen var lige præcist foran solen, gik der nærmest et suk gennem pladsen – og så mange var vi alligevel ikke. Der var farver som ved solnedgange og solopgange nederst på himlen, men ellers var alt som nat. Klokken 11.30 en mandag formiddag. Jeg tror ikke vi helt var forberedte på den oplevelse, det rent faktisk ville være. Jeg endte med gåsehud og et kæmpe smil klistret fast resten af dagen. Det var surrealistisk, uvirkeligt, en ud-af-kroppen-oplevelse, ja, det er virkelig svært at sætte ord på. En once-in-a-lifetime-oplevelse som vi gerne vil opleve igen 😉

Og så hjalp det også på det, at vi endte med ikke at stå helt mast for at opleve solformørkelsen, og at vejret var helt perfekt. Trafikken fik vi dog at mærke på vej tilbage til campingpladsen, hvor vi sad i kø i et par timer forbi Grand Teton National Park. Men både trafik og manglende søvn blev gjort op af den oplevelse det var at se månen skygge for solen i de to minutter, det hele varede.

Et forsøg på at tage et billede af den totale solformørkelse.

De solopgangs- og solnedgangs-lignende farver under den to minutter lange totale solformørkelse.

Vi delte nogle billeder fra solformørkelsesdagen på Facebook i går, som I kan se herunder: