Da vi var afsted på vores roadtrip sidste år, skrev jeg en kommentar til et billede på Instagram, og det endte faktisk med at blive en mindre samtale med gode råd til Chicago, snak om roadtrip generelt og ikke mindst hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre at vi kunne rejse rundt sammen så lang tid – bare Anders og jeg. Det fik mig til at tænke lidt. Nu har vi efterhånden været afsted nogle gange – sammenlagt omkring 10 måneder, hvor vi har været sammen 24/7, og når det kan lade sig gøre, må det være fordi vi kan finde ud af det uden at diskutere over småting og hæfte os ved detaljerne. For det ville nok være svært at tage afsted i så lang tid, hvis man ofte skændtes og diskuterede. Det skal jo være hyggeligt, og vi skal nyde det! Om det er så er en uge eller flere måneder man rejser rundt.
Vi var afsted i fire måneder sidste år. Det betyder fire måneder hvor vi var sammen uafbrudt. Og det burde måske også betyde at man diskuterede lidt i ny og næ, for det er vel nærmest uundgåeligt, når man lever, rejser og bor så tæt sammen med en anden – uanset hvem det måtte være. Anne-Li fra GOWNSANDROSES skrev en ret fint indlæg for noget tid siden om hende og hendes kærestes sidste diskussion, hvor de havde været uenige om hvor kopperne skulle stå i skabet. Og når diskussionerne ikke er større end det, kan man vidst konkludere at det går meget godt 😉
Og her går det også meget godt. Da vi var afsted, var det dog ikke diskussioner om hvor kopperne skulle stå. Det var faktisk GPS’en der var skyld i de små diskussioner, vi engang imellem havde. Og til det kommer der lige en lille historie: Først hed vores GPS Richard, fordi det var amerikanske Richard der var stemmen og altså fortalte os hvor vi skulle hen. Han gjorde det rigtig godt, da vi var afsted for to år siden, men denne gang var han faktisk lidt sløv i det. Han guidede os flere gange på vildspor og kunne ikke finde ud af hvornår vi skulle dreje, holde til venstre og jeg ved ikke hvad. Og hvis der er nogle af jer der har erfaring med den amerikanske trafik – særlig omkring de større byer, så ved I at det er lidt en farlig cocktail med rush hour og en uforudsigelig GPS! Konsekvensen blev derfor, at vi skiftede Richard ud med Lori. Samme GPS, men en anden stemme. Hun var langsom når hun snakkede, lød ret træt og indimellem også ret ligeglad, men hun guidede lidt bedre end Richard – og faktisk så mindskede det diskussionerne! Haha. Er det i øvrigt mærkeligt når man er på fornavn med sin GPS?
Well, konklusionen på det her indlæg må være, at ja, der er selvfølgelig nogle diskussioner, når man rejser sammen i så lang tid ad gangen og bruger så meget tid sammen. For os hjalp det at ændre GPS’en fra mand til dame, og så kan det meste også afhjælpes med at fodre mig (desværre har jeg en tendens til at blive meget hangry meget hurtigt, hvis der går for længe mellem mine måltider, haha) 🙂
Over all synes jeg faktisk, at vi er et ret godt team! Både ude og hjemme. Selvfølgelig er rammerne anderledes når man er ude at rejse end hverdagslivet herhjemme, men vi er generelt ret enige om hvad vi gerne vil – og hvad vi ikke vil. Vi kender efterhånden hinanden ret godt (det burde vi også efter 9 år sammen), og ærlig talt kan jeg faktisk ret godt lide den tosomhed der er når vi rejser rundt 🙂 Vi skal kun tage stilling til hinanden, og vi kan gøre lige hvad vi har lyst til.
Hvordan er det når I er afsted? Er det også GPS’en der er skyld i diskussionerne? Uanset hvor god en rejsepartner man har, så tror jeg i hvert fald ikke helt man kan undgå diskussioner 🙂 Hvem rejser I oftest med?
8 kommentarer
Hvor er det sjovt, at der er forskel på, hvordan de forskellige stemmer guider! jeg troede da kun det var stemmen der skiftede.
Jeg har nok rejst mest alene og ellers er det nok min mor, og der kan altså også godt komme nogle gniderier engang i mellem. Jeg tror, der er et eller andet ved mødre (eller måske bare min), der gør at man helst ikke skal være sammen med dem alt for mange dage af gangen, men vi har også mest været på weekendture, så det er for det meste gået fint 🙂
Det kan også være, at det kun er stemmen, der ændrer sig, men synes vi kunne lidt bedre med den kvindelige end den mandlige stemme 😉
Haha, ja, det kan jeg godt se, Ane! Sådan er det vist når man selv er blevet lidt mere voksen og har en mening til ting. Og også en bestemt måde at gøre det hele på 🙂
Hahahaha! Jeg kan lige forestille mig Anders der med én hånd stikker en Snickers i kæften på dig, mens han kører bil med den anden. 😀
De sidste gange jeg har rejst, har jeg jo rejst alene. Kun i Paris var jeg sammen med en veninde, og vi skal også til USA til sommer. Vi havde ingen problemer undervejs, men vi havde til gengæld også virkelig fået gennemsnakket rejsevaner, rutiner osv. inden afgang, så vi vidste hvornår vi skulle give hinanden plads. Fx skal man helst ikke snakke for meget til mig, før jeg har været i bad og lige har summet rundt for mig selv om morgenen. Og når vi rammer eftermiddagen og har været sammen non-stop i 8 timer, så har jeg som regel også brug for en halv times “pause” hvor jeg lige får samlet mit hoved igen. Og det har intet med min veninde at gøre, det er sådan jeg er med alle. Det forstod hun og gav plads til, og sådan fik vi indrettet os efter hinandens mønstre og vaner = En gnidningsfri ferie. 🙂
Hahahahaha, det er virkelig også et godt billede du beskriver 😉 Og det kan meget vel have fundet sted, haha. Mad kan altid hjælpe på mit humør 😀
Det lyder også som en rigtig god ide at få forventningsafstemt hjemmefra. Kunne forestille mig at det ville afhjælpe en del diskussioner. Specielt omkring økonomi, hvis man ikke er helt enige om budgettet og prisniveau på mad og så videre 🙂
Det lyder i hvert fald som om I fik løst det hele godt ved at snakke om det hjemmefra 🙂 Og den der pause kan jeg helt sikkert også nikke genkendende til!
Jeg rejser oftest med Frederik og kan faktisk ikke mindes en egentlig diskussion i skrivende stund. Vi har dog også kun været afsted 2-5 uger, når vi har rejst sammen. Jeg elsker også den tosomhed og de oplevelser som vi får sammen – nogle gode stunder, som komplementerer dagligdagens trummerum 🙂
Ej hvor skønt! Det er jo kun dejligt når I ikke har kunnet huske nogle diskussioner.
Og du har helt ret med tosomheden. Den er jeg også stor fan af! Jeg elsker at samle minder med Anders og bare suge oplevelser til os i fællesskab 😀
Min kæreste og jeg har indtil sidste sommer boet to år i Amsterdam. I de to år fik vi selvfølgelig et netværk, men vi var også rigtig meget bare os to, og jeg ELSKEDE det. Tosomhed er skønt, og det er fedt, at kunne være sammen med en anden person – kæreste, veninde eller familiemedlem – 24/7 og kun diskutere GPS’en 🙂
Ej hvor fedt med Amsterdam! Det lyder spændende 😀 Jeg er helt enig med dig omkring tosomheden. Det er nemlig så skønt bare at kunne være to og kun tænke på netop os to. Og ja, når det kun er GPS’en vi diskuterer omkring, så går det nok meget godt 😉