Vi har vel allesammen set filmen Hostel? Filmen hvor to backpackere rejser til Slovakiet og ikke slipper levende ud af deres hostel. Sådan en forestilling er vi rejst til Rusland med, haha. Vi bor på hostel i Skt. Petersborg, og der er lige præcis en køjeseng, en skammel, et lille bord og en skraldespand på vores værelse. Det er billigt i forhold til at vi overnatter i en millionby, men så er det nærmest heller ikke mere end det. Værelset er med delt bad og toilet sammen med resten af gangen, og selvom vi selvfølgelig har prøvet det ofte, har det bare været nogle lidt bedre oplevelser end hvad vi sidder i lige nu 🙁
Man skal selvfølgelig ikke klage over vejret når det er godt – og det er det. Her er varmt og solen skinner! Men det betyder også at vores værelse er meeegaaa varmt, og vinduet kan kun lige akkurat åbnes på klem, så vi kan slet ikke få luftet ordentligt ud. Og det luft der kommer ind er fra en meget trafikeret 8-sporet vej 😉 Velkommen til backpacker-livet i Skt. Petersborg, haha!
Vi har allerede lovet os selv, at næste gang vi er i en storby, behøver vi ikke gå så meget på kompromis med overnatningen. Værelset er der vi lader op og gør klar til at tackle storbyen, men det er svært, når der er alt for varmt og halvklamt. Og efter en dag til fods i Skt. Petersborg får vi i den grad brug for at lade op, for den rammer alligevel hårdt, den by 😉
Well, vi har trods alt fået set en del af byen i dag – det blev til en 13 km gåtur. Vi har spist morgenmad fra nabo-bageren og aftensmad fra et lokalt cafeteria (pandekager med alverdens fyld!). Og derimellem har vi gået og taget billeder 😉 Dem kan I se herunder.
16 kommentarer
Hvor ser det bare smukt ud! Har drømt om at komme til Skt. Petersborg siden jeg så Anastasia som helt lille 😛
Lidt uheldigt med jeres hostel, men heldigvis er hostels generelt begyndt at være i langt bedre kvalitet end førhen, så mon ikke jeres næste bliver en bedre oplevelse? (:
http://cammi.dk
Det er virkelig også nogle fascinerende bygninger og imponerende arkitektur de har her i Skt. Petersborg! Jeg har faktisk slet ikke set Anastasia, men det kan være jeg bliver nødt til det nu hvor vi er her 😛 Det må være en brist i min opdragelse, haha.
Ja, det er lidt uheldigt med vores hostel, men heldigvis har vi normalt god erfaring med hostels, og vi har altid boet fint faktisk 🙂 Det kommer i hvert fald ikke til at afholde os fra at sove på hostels igen 🙂
Det ser fedt ud i Skt. Petersborg! Rusland har aldrig sagt mig det vilde, det var bare et sted hvorfra man skulle hoppe på den transsibiriske jernbane, men det kan være at I får mig vendt 😉 Nu bliver jeg helt nysgerrig på jeres hostel – kan I ikke tage nogle billeder? 😛
Her er virkelig også fint, Tine 😀 Indtil videre er byen i hvert fald ret flot og maden er god. Jeg glæder mig til at opleve Moskva, som jo kun er endnu mere russisk end Skt. Petersborg, som nok er den mest vestlige by i Rusland.
Vi havde faktisk også tænkt at tage billeder af hostellet 🙂 Det der er værst er egentlig at værelset er varmt og fællesområderne (bad og toilet) er (meget) beskidte – langt værre end det normalt er på hostels verden over. Værelset er ellers fint nok, men det er bare svært at være i det, når det koger 😉 I værelset ved siden af os var der 32 grader da de gik i seng i forgårs, så det er liiige i overkanten 😉
Moskva er sikkert også spændende! Uh, jeg har også været på sådan et hostel, der var dog ikke varmt, men til gengæld var der ingen ruder i vinduerne og renligheden af sengene var også meget tvivlsom….skiftede dagen efter til et lige rundt om hjørnet til 5 kr ekstra pr nat 🙂
Ja, det tror jeg også 😀 Haha, man kan blive udsat for lidt af hvert med sådan nogle hostels 😛 Heldigvis koster det ofte ikke meget at fortryde og skifte værelse. Vi føler os allerede meget bedre tilpas efter at have fået en blæser på værelset!
Hej Laura! Fede fede billeder. Angående Moskva, så er byen selvfølgelig anderledes end Sankt Petersborg, men den virker ikke mindre vestlig, synes jeg. Tror man skal lidt længere væk, før man får den oplevelse. Overvej evt. at tage med tog fra Moskva til Kazan, der skulle der være rigtig mange smukke kirker 🙂
Hej Lea! 😀 Tusind tak! Det er virkelig en fin, fin by. Og fedt at høre med Moskva! Det er altid godt at høre fra folk der rent faktisk har oplevet byen. Jeg har trods alt kun min viden fra nettet og guidebøger indtil videre 😉 Kazan ser godt nok flot ud! Desværre har vi kun syv dage i Mosvka før vores visum udløber, så der bliver nok ikke tid til de helt store udflugter 🙁 Vi var i øvrigt forbi Gogol for at spise her til aften! TAK for tippet 😀 Vi gik også forbi den georgiske restaurant du har tippet om, men det må vi lige prøve en anden dag – for vi skal helt sikkert prøve noget georgisk mad 😀 Det er virkelig lækkert med dine tips!
Åh hostels, kan sagtens følge jer. Der er gode (mest oplevet i Asien) og knap så gode (oplevet i Europa).
Hvis I ikke har booket noget i Kina,nærmere bestemt Shanghai, så kan jeg anbefale The Phoenix, der ligger super centralt i Shanghai og der kan man få et dobbeltværelse (med en god seng!), privat badeværelse og daglig rengøring for ca. 100 RMB/person/nat. Det er ret populært, så book in advance, hvis I er interesserede
Så længe de bliver bedre øst på 😉 Haha. Ej, sådan husker jeg det også fra da vi rejste rundt i Sydøstasien! Heldigvis 🙂
OG tak for tip med overnatning i Shanghai! Vi har ikke booket noget i Kina endnu faktisk, så det er bestemt rart med en anbefaling. Sig lige til hvis du har et lignende tip til Beijing, haha 😉
I Beijing boede vi i januar 2012 på Happy Dragon Hostel (http://www.happydragonhostel.com/), der har en fin beliggenhed ift. metro og seværdigheder. OK standard og billig, som jeg husker det + rigtig sød reception og en billig dagstur til den kinesiske mur (spørg efter at se den mindre turistede del!)
Lige rundt om hjørnet ligger der en kanon god restaurant. Jeg kan ikke huske navnet, men det er en kinesisk-muslimsk restaurant. Skiltet er blå/grønt-landskab-agtigt, og de laver friske nudler on the scene. Det er utrolig lækkert!!
Åh gud, hvor jeg savner Kina lige nu.
Yay for flere anbefalinger 😀 Jeg håber vi kan huske dem allesammen når vi når så vidt! Og så håber jeg at der er ledigt når vi når så langt 😉
Jeg glæder mig godt nok til at opleve Kina! Specielt efter at have læst med hos dig i noget tid og mærket din begejstring for landet. Håber vi kan opveje dit savn til Kina med nogle billeder til den tid 😉
Af en eller anden grund har Skt. Petersborg aldrig rigtig været en by der stod på min ferie ønskeliste, det siger mig ikke rigtig noget. Men hold op hvor er det nogle skønne billeder. <3 I får jo virkelig byen til at vise sig fra sin smukkeste side, og til at virke helt interessant. 😀
Det har – indrømmet – heller ikke været en by jeg har haft på min liste over steder jeg gerne vil opleve, men nu hvor vi er her, er jeg i hvert fald rigtig glad for at vi har lagt vejen forbi 🙂 Der er så mange fine steder at fotografere, og når solen skinner og himlen er blå fremstår byen virkelig også fra sin bedste side! Og tusind tak i hvert fald 😀
Jeg har Dejlige oplevelser med Sankt Petersborg fra 90’erne ganske vist, så jeg kan følge jer for det er en flot by. Selvom det nogle steder virker som om facaderne dækker over noget inde bagved, som ikke er helt så fint. Jeg håber, at Anders er frisk igen?! Kh
Det er bestemt også en dejlig by at samle oplevelser fra 🙂 Men ja, nogle steder kan det godt virke som om facaderne skjuler noget mindre pænt, som man som turist ikke kan nå at dykke ned i. Anders er heldigvis ved at være på højkant igen! Dog stadig ret forkølet 🙂 KH