Blodskirken – eller det mundrette navn på engelsk: Savior on the Spilled Blood (?!). Vi har været forbi et par gange og set kirken fra noget nær alle vinkler, haha.
Vi havde selvsagt en masse forestillinger om både Skt. Petersborg og Rusland i det hele taget – her på 6. dagen af vores eventyr kan jeg vidst roligt sige at både byen, maden og kulturen lever op til vores forventninger hjemmefra. Vejret er bedre end vi har oplevet i løbet af sommeren i Danmark, det er nemt at finde rundt både på gåben og med offentlig transport, vi kan leve forholdsvist billigt, og maden ikke mindst smager virkelig lækkert. Og netop maden får I meget mere at høre om på et andet tidspunkt, for det kræver i hvert fald sit eget indlæg 🙂
Sammenlagt har vi gået noget der ligner 70 kilometer – og vi har endda tilladt os at tage både bus og metro nogen gange. Så vi får vi i hvert fald set lidt 😉 Det hjælper også på det, at mit indre navigationssystem er blevet lidt rustent siden vores sidste storbyoplevelse (som vel nok har været La Paz i Bolivia sidste år?), så vi har altså gået nogle omveje et par gange, haha.
Ellers går dagene med først at gå hen til den lokale bager for at spise morgenmad (det foregår lidt primitivt ved at vi peger og så viser antallet – i går var vi lidt eventyrlystne og pegede blot på et skilt med noget på russisk og en pris på 90 RUB/cirka 9 kroner – hvorefter vi fik en friturestegt bolle med fyld, suppe, to pølser og pasta, hvilket smagte ganske godt, haha). Og når vi så har spist morgenmad tager vi afsted på oplevelse. Vi har blandt andet lagt vejen forbi The Winter Palace, Savior on the Spilled Blood (den fiiineste kirke – på dansk Blodskirken), en masse kanaler, et par parker, Nevsky Prospekt (som er hovedgaden) og Peter & Paul Fortress. Og der venter os stadig en katedral, en udsigt over byen og forhåbentlig en solnedgang. Men det bliver ikke i dag, for vi er trætte og har virkelig ømme ben 😛 For nu bliver det til en billedstorm fra i dag. Vinterpaladset, som vi besøgte i går, får nok sit eget indlæg, for hold nu op hvor var det flot!
For lige at give et overblik over Skt. Petersborg, så ligger byen ud til vandet, og der er derfor mange fine kanaler, der går igennem byen. Hovedgaden, Nevsky Prospekt, strækker sig cirka 4 kilometer fra vandet og op til en tog- og metrostation, hvor vi kom ind med metroen. Vi bor cirka fem minutters gang fra slutningen af hovedgaden og har nogle gange gået fra den ene ende til den anden – virkelig fint, men bestemt også en stressende tur, for vejen er 8-sporet og virkelig befærdet af både mennesker, busser, biler, motorcykler, cykler og endda løbehjul 😉 Går man langs Nevsky Prospekt kommer man blandt andet forbi Blodskirken, Kanzan Cathedral og Vinterpaladset – i dag tog vi turen videre over floden og væk fra Nevsky Prospekt for at besøge et fort, der ligger lidt som Kastellet i København – det tænkte vi i hvert fald da vi gik rundt i dag 🙂 Det her kort viser meget godt byen, hvis I – ligesom os inden vi satte vores ben i byen – ikke rigtigt har noget overblik 😉
Og nu til flere billeder:

Udsigten ind mod den historiske del af byen. Det fine, grønne palads på billedet er Vinterpaladset.

Kanzan Cathedral som desværre er i gang med at blive fikset – men stadig fin.

Inde bag murene på Peter & Paul Fortress – det røde er bastionen og det gule tårn er fra Peter & Paul Cathedral.

Peter & Paul Cathedral

En park som åbenbart hedder Field of Mars (?!).

Udsigten over Peter & Paul Fortress med det karakteristiske tårn fra katedralen bag murene.
Fortets ydermure mod vandet (og lige foran muren var der endda også plads til en strand).

Udsigten fra fortet mod den historiske del af Skt. Petersborg (med Vinterpaladset længst til højre).

Bag fortets mure og torvet foran katedralen. Det var nærmest som en lille by.

Endnu et billede fra parken Field of Mars. Og måske nok også min personlige favorit fra i dag på grund af pigen med dragen.

Blodskirken 😉 Jeg bliver nok aldrig træt af at tage billeder af den, haha.

Endnu et udsigtsbillede ind mod den historiske bydel fra fortet. Det er simpelthen så fint!

En af de mange kanaler rundtomkring i byen. Der er i hvert fald rig mulighed for at få en tur rundt i båd og se Skt. Petersborg fra vandet.

Og lige et sidste billede af fortet med byen i baggrunden.
Vi er virkelig positivt overraskede over byen, men det hjælper selvfølgelig også at vi har godt vejr til at opleve de ting vi gerne vil se. Hvordan har I det egentlig med Rusland og Skt. Petersborg? Er det på jeres liste over byer og lande I gerne vil opleve?
English: A “few” photos from our day in St. Petersburg. It’s such a beautiful and interesting city – especially in sunshine and with a blue sky!



14 kommentarer