I har nok ikke kunnet undgå at bemærke, at de mener det seriøst med udsmykning af bygningerne her i Skt. Petersborg. Det ret tydeligt udvendigt, som f.eks. med Blodskirken, men bestemt også indvendigt! I torsdags stod vi i kø en time, for at komme ind og se The Hermitage i Skt. Petersborg indefra. The Hermitage er en kæmpe samling af nærmest alt slags kunst, og det dækker over flere bygninger, blandt andet Vinterpaladset. Vi befandt os mest i Vinterpaladset, og hold nu op, hvor var det vildt at bevæge sig rundt på de udsmykkede gange og gå med hovedet bagover for at få de fine, fine lofter med. Kameraet var virkelig på overarbejde for at få alt med 😉
Jeg tør godt sige, at vi ikke har set noget lignende før. Men jeg regner med at vi kommer til at se noget lignende igen, når vi indtager Moskva i næste uge. Det er noget de virkelig er gode til! (Noget andet de så ikke rigtigt er gode til, er varm kakao… Vi døjer begge med ondt i halsen og besluttede os derfor for at få en varm kakao til middag. Det fortrød vi ret hurtigt, da de ankom på bordet og mere lignede chokolade-budding end kakao 😉 Lesson learned!).
Hvad er det mest overdådige I har set? Altså jeg må nok ærligt indrømme at jeg ligeså gerne vil se store naturoplevelser som f.eks. Grand Canyon – faktisk nok måske hellere 😉 Men jeg bliver virkelig også betaget af sådan noget vildt arkitektur og udsmykning som det vi så i torsdags.













English: Thursday we visited The Hermitage and spent a good amount of time wandering the long halls looking at some spectacular lofts and floors. Yes, we mostly visited because of the beauty in the buidling itself and not so much to see the artwork on display. Although we saw some by Leonardo da Vinci and Rembrandt 😉


18 kommentarer