Sponsoreret af Rejselandet Tyskland
I løbet af vores fire dage i München tog vi også et smut til byen Dachau. Her ligger den første nazistiske koncentrationslejr, som blev etableret samme år, Hitler kom til magten. Det er gratis at komme ind, og tog ikke mere end tre kvarters tid med offentlig transport fra det centrale München. Det var en skræmmende oplevelse at være så tæt på historien, men også noget vi sent vil glemme.
Da vi opdagede, hvor nemt man kunne komme til Dachau fra München var vi ikke i tvivl. Vi ville gerne opleve den tidligere koncentrationslejr, for at komme tæt på en af de mest tragiske begivenheder i historien. Vi ankom til koncentrationslejren i Dachau med bus hen på eftermiddagen. Vi var langt fra de eneste, der havde taget turen fra München ud til det historiske sted. Alligevel følte vi os ret små, da vi gik rundt på det kæmpe område, som for kun nogle årtier siden har været rammen om alt for mange tragiske skæbner.
Vi lagde ud med at tage en tur rundt i museumsbygningen. Her kom historien om de mange KZ-fangere og grusomheder kun endnu tættere på. Det var svært ikke at blive mærket og rørt af de historier, vi læste om. Det gav kuldegysninger at gå rundt i de selvsamme bygninger, hvor så mange mennesker engang er blevet så voldsomt behandlet. Der var historier om manglende mad, om sygdom, om hårdt arbejde. Der var historier om folk, der forsøgte at flygte, men mislykkedes. Historier om hemmelige beskeder til verden udenfor. Og så var der en film, hvor jeg måtte kigge væk størstedelen af tiden, og som gav mig tårer i øjnene og en klump i halsen.
Når man er ude at rejse, kommer man nogle gange tæt på nogle historiske, tragiske steder. Sådan var det også, da vi besøgte S21-fængslet og Killing Fields i Cambodja, hvor Khmer Rouge-regimet udryddede flere hundrede tusinde mennesker tilbage i 70’erne. Både S21 og Killing Fields var i den grad også steder, der hurtigt kom ind under huden og sad i kroppen i et stykke tid. Det kan være virkelig skræmmende at være så tæt på historiske begivenheder som massemord og folkedrab, men for os er det også rigtig vigtigt at opleve sådan nogle steder, når vi er ude at rejse og netop har mulighed for at lære om det pågældende lands kultur og i særdeleshed historie. Det tilføjer en anden dimension end når man læser om det i historiebøgerne og lærer om det i skolen. Det efterlod i hvert fald et langt større indtryk hos mig at stå der, på en eller anden måde midt i historien. Et langt mere virkelighedsnært og skræmmende indtryk. Både ved fængslet i Cambodja og ved koncentrationslejren i Dachau.
Indgangen til koncentrationslejren i Dachau
Efter turen rundt i museumsbygningen, hvor vi også så filmen, gik vi over i barakkerne, som I kan se på billederne længere nede. De barakker, der står der nu, er en genopførelse efter de originale, som blev revet ned efter krigen. De nuværende er dog indrettet som dengang og giver et lille indblik i, hvordan forholdene har været for de flere tusinde mennesker, der måtte leve under de yderst kummerlige forhold i Dachau. Det er kun forreste række af barakkerne, der er genopført. De resterende 32 barakker er jævnet med jorden, og det er nu kun fundamentsafstøbning, der vidner om boligforholdene fra dengang.
Bagerst på lejrens område er der i dag opført religøse mindesmærker til minde om de mange mennesker, der var igennem Dachau. Helt bagerst i det ene hjørne er krematoriet fra dengang desuden stadig tilgængeligt. Den bygning gav mig virkelig gåsehud. At gå igennem de forskellige rum, som de dødsdømte fanger dengang ikke slap levende igennem, var uden tvivl en oplevelse, der satte sig i kroppen.
Vi kan jo ikke på nogen måde rent faktisk forestille os, hvad de mennesker har været igennem. Vi står kun tilbage med et tankevækkende og skrækindjagende indtryk om hvor omfangsrigt rædslerne dengang i virkeligheden var.
Hvordan har I det med at besøge sådan nogle steder?
Et af de mange vagttårne i koncentrationslejren
Mindesmærke ved krematoriet med ordene (frit oversat): “Tænk på, hvordan vi døde her”
Krematoriet
Et kig ud over lejren var hjørnet, hvor krematoriet ligger. I dag er der kun fundamenterne fra barakkerne tilbage, bortset fra de to genopførte barakker, der kan skimtes i horisonten
Hovedbygningen med et mindesmærke foran
Krematoriet
“Nie Wieder”
Venstre: Et kig igennem et af rummene i krematoriet // Højre: Et kig ned af gangen i bunkeren bag hovedbygningen. Her var der blandt andet forhørslokale og isolationsceller
Barakkerne, der er genopført efter de originale
Et kig ud af barakken, der viser det store område, der dengang også var fyldt op med barakker
Krematoriet
Pigtråd hele vejen rundt om lejren
Vi var inviteret til München af Rejselandet Tyskland som en del af kampagnen #CitybreakGermany. Alle holdninger og anbefalinger er naturligvis vores egne.
6 kommentarer