Det følgende bliver nok lidt af en kærlighedserklæring til Zion National Park i USA. En park vi har besøgt to gange på hver sin årstid – i efteråret og vinteren, og som vi forhåbentlig også vender tilbage til en dag. Måske for at opleve foråret og sommeren.
Vi boede ret tæt på parken i byen La Verkin ved Hurricane, som også bliver betegnet som korridoren til Zion. Her var vi omgivet af de fineste, sneklædte bjerge, som gjorde os lige begejstrede hver gang de tårnede frem fra skyerne. Der skal altså meget til at slå frostklart vejr med solskin og blå himmel i et bjerglandskab som det her i det sydlige Utah (og med varm kakao i bilen til at varme sig på).
Vi havde omkring fire dages tid til både at komme os over jetlag, udforske den lokale Walmart og naturligvis køre afsted for at opleve Zion og Bryce. Vi lagde ud med at købe et America The Beautiful-kort, som vi også har gjort på vores andre roadtrips. Det er et årskort til de amerikanske nationalparker til $80, og så skal man egentlig bare vise det ved indgangen til parkerne. Selvom vi “kun” fik besøgt tre forskellige parker, sparede vi alligevel penge, fordi vi kørte ud og ind af parkerne flere gange. I kan læse mere om det her.
Køreturen ind til Zion National Park er virkelig storslået, og nogle gange føles det allerede som om man er inde i parken sådan som naturen viser sig frem. Det er veje som dem her vi savnede da vi kom tæt på LA og endnu engang stiftede bekendtskab med den hidsige og hektiske trafik omkring millionbyen. Det er her ude i naturen vi skruer godt op for musikken og fylder snacklageret op og ellers bare nyder køreturen og omgivelserne.
Selvfølgelig er køreturen inde i selve parken meget mere vild – både i forhold til landskabet og dyrelivet. Fordi vi besøgte Zion i vinterperioden, var det tilladt at køre rundt der hvor der normalt kun er adgang med shuttlebus. Det gjorde at vi kom helt tæt på nogle af de vilde dyr der lever i parken, og det var som om de slet ikke ænsede at vi stod nærmest klods af dem og tog billeder.
Vejene inde i parken er langt mere snoede end lige inden man kører ind i parken, så cruise control får man ikke ret meget glæde af her 😉 Til gengæld fik vi ret meget glæde af kameraet og specielt vores ultra wide-objektiv, som vi virkelig har brugt meget til landskabsbilleder på vores tur.
Forskellen fra da vi besøgte parken i 2014, var selvfølgelig først og fremmest at mere af parken var åben for biler, men dernæst også vinterlandskabet som prydede diverse klippesider og skråninger. Den hvide sne er virkelig en flot kontrast til de røde klippesten, og det skaber nogle helt andre dimensioner i de billeder vi fik taget, end hvis der ikke havde været sne. Træerne er jo selvsagt lidt bare i vintermånederne, og generelt var jordbunden knap så farverig, men mere gold.
Udover sneen, er lyset virkelig også medvirkende til, at uanset hvornår man besøger Zion, oplever man næsten altid et nyt udtryk. Lyset og skyggerne ændrede sig naturligvis hele tiden, og vi havde nærmest hele tiden lyst til at holde ind til siden for at tage et billede. Og nogle gange blev billederne fanget i forbifarten, der hvor det ikke var muligt at stoppe op.
Vi gad begge to godt hike i parken på et tidspunkt, men det blev ikke denne gang. Vi fik gået lidt rundt, hvor vi bl.a. fangede de her big horn sheep på billeder. Én venlig turist fik os vinket ind til siden for at fortælle at der ikke så langt derfra var nogle dyr som vi måske gerne ville se 😉 Men udover det, holdt vi os mest til den varme bil med sædevarme, haha. Den første uges tid efter vi landede fra Australien, skulle vi godt nok lige vende os til de noget køligere temperaturer end vi hidtil havde været vant til.
Det her er naturligvis ikke big horn sheep 😛
At vi så ovenikøbet ramte solnedgangen som vi kørte ud af parken og tilbage på vores hotel, gjorde ikke dagen mindre god. Alle de dage vi havde i det sydlige Utah var faktisk virkeligt gode. Vi var lidt nervøse for at have minusgrader, da vores bil ikke havde vinterdæk på, men heldigvis gik det godt, og vi nåede både forbi Bryce og så også Zion et par gange. Vores hotel var i øvrigt det I kan se på billedet herover. Behøver vi nævne, at vi allerede savner at være omgivet af sneklædte bjerge, nyde vilde solnedgange og generelt bare køre på de amerikanske landeveje?
Har I besøgt Zion eller andre parker i vintermånederne? Sådan en vinter-roadtrip gav os i hvert fald mod på mere. Jeg havde regnet med at det på en eller anden måde ville være mere besværligt at roadtrippe i januar med kulde og sne, men på nogle punkter var det næsten at foretrække fremfor en overophedet sommer med flere turister ved de populære attraktioner.
12 kommentarer