Inden vi tog til Skt. Petersborg, havde vi fået en guide af en af Lauras veninder. I guiden anbefalede hun at prøve georgisk mad. Ingen af os havde hørt om det før, så vi havde ingen forventninger til, hvad der ventede os, da vi besøgte Khochu Kharcho. Det eneste vi egentlig vidste var, at den havde fået gode anmeldelser på Tripadvisor, så helt galt kunne det da ikke gå 😉
Det endte faktisk med, at det blev et af de bedste måltider, vi fik på hele rejsen. Det skal lige siges, at det er en ret stor restaurant, og de har et kæææmpe menukort, så det er en jungle at finde rundt i. Vi tog en evighed om at bestille, men de 4 retter vi endte med at prøve, var også helt igennem fantastiske. Vi prøvede deres khachapuri (brød bagt med ost), pkhali (består af forskellige hakkede grøntsager, hvidløg, nødder og krydderurter og serveres koldt), Georgian style solyanka (en traditionel russisk ret, dog med et georgisk twist) og en ret bestående af grillet kalvespyd med fladbrød og syltede løg.
Rødbede pkhali
Georgian style solyanka og ristede kartofler
Hvis I skal et smut forbi Skt. Petersborg (hvilket vi varmt kan anbefale) så skal I forbi Khochu Kharcho. Hvis I til gengæld kender et sted i København der serverer god georgisk mad, så må I endelig sige til. Efter vi har smagt det georgiske køkken, er Georgien kommet på listen over steder, vi gerne vil besøge 😉
Vi har i øvrigt lavet både guide til Skt. Petersborg og budget til Rusland, som I forhåbentlig kan få gavn af, hvis I har planer om en tur til det russiske i den nærmeste fremtid 🙂
Adresse: Sadovaya St., 39/41
Hjemmeside: Khochu Kharcho
2 kommentarer
Jeg besøkte Georgia i juni i fjor, og likte landet veldig godt! Masse god mat, hyggelige folk, spennende historiske steder, utrolig vakker natur, små landsbyer oppe i fjellene, trygt og enkelt å reise rundt, billig… Dette er bare noen av grunnene til å reise dit. Jeg drar gjerne tilbake! Og nå ble jeg minnet på at jeg fremdeles har et par blogginnlegg igjen å skrive fra den reisen 🙂
Åh, du frister, Marianne! Det lyder godt nok som et spændende og smukt land at rejse rundt i. Vi vil begge to så gerne udforske landet, historie, kulturen og naturen i Georgien på et tidspunkt! Dejligt at høre, at det også var trygt og billigt at rejse rundt i. Virkelig gode grunde du har samlet til at besøge Georgien 😉 Jeg må ind og kigge ved dig og læse mere om landet!