Om tandpine, te og traditioner i Atlas-bjergene

Tidligere i november besøgte vi for første gang Marokko. Vi havde nogle fantastiske dage, der bl.a. gjorde det endnu tydeligere for os, hvorfor vi egentlig rejser. Vi sluttede af i Marrakech, men i dag skal det handle om ugens første fem dage, hvor vi boede på Touda Ecolodge i Atlas-bjergene.

---

På mange måder var vores uge i Marokko en rejseoplevelse, der gjorde stort indtryk og efterlod os en hel del klogere. Vi boede i Atlas-bjergene blandt berbere, der er den oprindelige befolkningsgruppe i Nordafrika. I Marokko er mere end 30 % af befolkningen berbere, og det område, vi boede i, var også tydeligt præget af berberkultur og de traditioner, normer og skikke, der følger med. Bl.a. havde mange af husene et tegn på døren, som i berberkulturen symboliserer den frie mand (se om I kan spotte det på ét af billederne længere nede). Det var tydeligt at mærke, at det område, vi boede i, i høj grad har forsøgt at bevare den oprindelige berberiske kultur og sproget. Vores guide fortalte dog om flere problemer mellem nordafrikanske regeringer og berberne – f.eks. er det i dag forbudt at give sine børn berberiske navne i Marokko.

Selv blev vi mødt af glade mennesker overalt. Glæde, musik og te var på mange måder en tydelig og vigtig del af berberkulturen (bare for at nævne tre ting). Børnene smilede, grinte og løb rundt efter både os og hinanden. Kvinderne – som er dem, der knokler i marken, passer hjemmet og laver maden – imødekom os altid med et stort smil og masser af hjertevarme. Og mændene dansede, sang og sørgede for, at vi fik serveret te mindst tre gange om dagen. Sangene var simple, men fyldt med godt humør og trommespil. Maden var i øvrigt en virkelig positiv oplevelse! Jeg har aldrig i mit liv spist så mange granatæbler på en uge – eller smagt nogle, der var så søde. Jeg ville tage tilbage til Marokko alene af den grund. Noget andet, der var sødt, var deres te 😉 Der var mange af slagsen, men de var alle til den søde side. En af aftenerne på Touda Ecolodge blev vi præsenteret for en teceremoni, som endte med fuld musik og dans fra mændene og masser af godt humør – og nogle overgearede gæster på grund af al sukkeret i teen 😛

I løbet af vores fem dage blandt de lokale højt oppe på et bjerg blev vi på flere måder introduceret til en anderledes hverdag, end den vi kender hjemmefra. Vi var på det nærmeste marked halvanden times kørsel væk med dalens offentlige bus – der egentlig bare var en minibus med træbænke bagi. På vejen stod gasflasker udenfor husene, for at beboerne kunne få dem byttet, når den primitive lastbil med gas kom forbi. Og på selve markedet blev vi noget overrasket over kun at se mænd. Det var mænd, der både solgte og købte. Som I kan se på billederne derfra længere nede, var der travlt, og mændene havde nok at se til med at købe granatæbler, nye tæpper eller besøge tandlægen.

Og apropos tandlægen. Oppe i bjergene er der kun én slags behandling hos tandlægen – tandudtrækning. At blive tandlæge er ikke en uddannelse, men mere learning by doing. Dalens tandlæge tager rundt til de forskellige landsbyer for at trække tænder ud på de lokale. Nogle gange trækker han den forkerte ud, og så må de jo prøve igen. På en travl dag kunne han trække over 100 tænder ud. Er tandlægen ikke lige i byen, når tandpinen melder sig, kan hans søn også tage over. Tandlægens søn var i øvrigt en del af Touda Ecolodge, hvor vi boede. Vi havde derfor et par gange eller tre oplevelsen af at se folk fra landsbyen møde op ved huset, for at få trukket en tand ud. Faktisk var der en eftermiddag en pige, der stak af, fordi hun (forståeligt nok) ikke ville op til tandlægens søn for at skille sig af med sin tandpine. Det endte dog med, at hun fik trukket den ud, og det skrig, der efterfølgende fyldte dalen, glemmer vi nok aldrig. AV!

Et kig op Touda Ecolodge (det var en kamp at komme op til, men det hele værd) 

Udgangspunktet for vores fem dage i Atlas-bjergene var som sagt Touda Ecolodge – et afsidesliggende, men bestemt afslappende sted dybt inde i bjergkæden, hvor ikke engang mobilnettet dækker. Dagene i Atlas-bjergene var begivenhedsrige ud over alle grænser og fyldt med nye indtryk. Vi tog derfra med et indblik i et anderledes liv og fik – ligesom på mange af vores andre rejser – en forståelse for, hvordan en hverdag kan se ud i en helt anden kultur, langt væk fra Danmarks trygge rammer. Bare en ting som tøjvask bliver gjort på en hel anden måde – vi så hvordan kvinderne vaskede tøj i floden og hang det til tørre rundt omkring huset på buske eller blot på den lerede jord.

Og vi så også hvordan et overnatningssted som Touda gør en forskel i lokalsamfundet. Ejeren af stedet er selv vokset op i dalen, og han gør meget ud af at hjælpe, hvor han kan – om det er at donere skoletasker til alle byens børn, give en del af de landsbyens beboere arbejde eller generelt bare støtte lokale projekter. Initiativer som Touda, der støtter lokalsamfundet – og den modsatte vej også bliver bakket op af de lokale – er en fornøjelse at besøge. Vi har allerede set mange steder i verden, hvor turismen har sat sit tydelig præg på det omkringliggende lokalsamfund, og nogle steder desværre på den dårlige måde med resorts, der skyder op, mens de lokale knapt har til dagen og vejen. Touda Ecolodge er selvfølgelig stadig et firma, der lever af turister, men samtidig også en aktiv aktør i lokalsamfundet. Samme omsorg og ansvar for lokalsamfundet oplevede vi i 2014, da vi besøgte restauranten Gustu i La Paz, Bolivia. Sådan nogle projekter giver det virkelig mening at støtte.

Well. Mere end 1000 ord senere kan vi vidst roligt konkludere, at vores ophold i Atlas-bjergene var en succes. Vi klarede højden, overlevede en speciel hamam-oplevelse og blev på mange punkter en hel del klogere. Altsammen på kun fem dage 😉

Familien, som vi spiste frokost hos en af dagene

Familiens dør ud til toilettet, lavet af genbrugsmaterialer i form af blikdåser

En tur på markedet i landsbyen Tabant

Et marked med udelukkende mænd, der handlede

En kvinde, der vasker tøj ved floden, der løber igennem dalen

Alle de granatæbler!

Markedets “parkeringsplads” – der var overraskende mange æsler i området!

Tandlægens søn

Berber-tegnet på huset til venstre

Man kan liiige ane Touda Ecolodge på toppen af bakken i udkanten af landsbyen (cirka i midten af billedet med træer og bjerge i baggrunden og huse i forgrunden)

Mens vi var afsted, gjorde vi mange overvejelser i forhold til at tage billeder af folk, som vi også har skrevet om på bloggen tidligere her og også her. Denne gang spurgte vi nærmest hver gang, og selvom vi måske kun fik et ja hver anden eller tredje gang, er jeg glad for hver og en af de portrætter, vi trods alt kom hjem med.

Alle de farver!

Der blev taget godt hånd om os, og der manglede absolut ingenting!

Vi var invitereret på bloggerrejse til Marokko, men alle holdninger er som altid vores egne.