Forleden skrev Julia Lahme om souvenirs på sin blog og det at vælge de rigtige og dermed undgå dem som bliver gemt væk på loftet, fordi de ikke rigtigt passer ind i den danske kontekst, når man vender hjem fra fjerne himmelstrøg.
Jeg kunne ikke lade være med at lægge en kommentar til hendes fine indlæg, for gud ved hvor mange fristelser vi er omgivet med lige nu og har været på vores andre rejser. Her i Peru er der alt hvad hjertet begærer (og måske også begræder) i ler, læder og uld. Selvfølgelig alt sammen i de mest farvestrålende mønstre – og alt sammen ægte, naturligvis! (mærk ironien)
På vores tidligere rejser har jeg slæbt tonsvis af t-shirts med tryk, haremsbukser, krydderier og jeg ved ikke hvad med hjem. Størstedelen af de indkøbte souvenirs er ærlig talt endt gemt væk på loftet eller i kælderen. Derfor har jeg også forsøgt at beherske og begrænse mig denne gang. Jeg har flere gange udbrudt til Anders – og måske også advaret, at han skulle stoppe mig inden jeg fik købt mønstrede hatte, farverige sko eller stribede bukser. Hvorfor er det sådan nogle ting frister når man er afsted? Det virker som verdens bedste ide at kaste penge efter en kitsch taske eller en mønstret poncho, når man er ude og rejse, omgivet af andre backpackere der allerede har pruttet om prisen og nu stolt går rundt i både bukser, hat og trøje købt på det lokale marked. Men når man kommer hjem virker det ret malplaceret at sætte sig op på cyklen i løse haremsbukser og med en billig souvenir-t-shirt og suse gennem København.
Selvfølgelig er der også souvenirs jeg er glad for. Og nogle af dem kan I faktisk se lige HER (plakaten fra Vietnam) og HER (sugar skull fra San Diego). Der er faktisk også nogle ting jeg fortryder ikke at have købt, men det er en anden historie. Vores målsætning for souvenirs på denne tur er selvfølgelig også kun at købe ting som vi får brugt eller som vi virkelig synes er pæne – og ikke kun købe fordi det er billigt.
Og selvom jeg skrev som svar til Julias indlæg, at jeg ville (forsøge at) holde mig væk fra uldtrøjer og hvad de nu ellers tilbyder her i Peru, så faldt jeg altså i fælden i Cusco. Måske er det ikke den kønneste trøje taget direkte fra catwalken på modeugen, men den i hvert fald rar, blød og varm. Og jeg vil vove at påstå at den kommer til at gøre gavn til vinter, når vi lander i Danmark igen. Faktisk har jeg allerede haft gavn af den her i Peru, for det bliver godt nok koldt om aftenen.
Hvordan gør I med souvenirs? Kan I begrænse jer eller ryger der også for meget med hjem, som havner på loftet?
(Selvfølgelig er det ikke kun trøjen der er røget i rygsækken. Vi har naturligvis været ude og prutte om priserne på flere ting, og indtil videre tæller vores souvenirs i rygsækken både en dug, et pudebetræk, magneter og t-shirts).
English: We’ve been overwhelmed by all the souvenirs that surround us in Peru, and of course we couldn’t keep the money in our pockets. We’ve already bought some souvenir stuff, but we’re trying to think about whether they’re usable when we get back to Denmark again. This sweater made it through the cut, and I love it!
10 kommentarer