For efterhånden noget tid siden tog vi en beslutning om at tage afsted ud i verden til sommer. Det krævede en del forberedelse, en masse planlægning, tusind tanker, argumenter for og imod og alt mulig andet. Da vi ikke har villet skrive noget om det her på bloggen, før vi havde løftet sløret for vores familier, har vi heller ikke kunnet skrive realtime indlæg om vores tanker undervejs i forløbet. Alligevel har vi skrevet ned hvilke overvejelser vi har haft imens planlægningen har stået på, og de indlæg vil vi nu udgive løbende, så I kan få et indblik i hele processen med at gå fra en drøm til en flybillet i hånden.
Det her er fjerde indlæg i føljetonen. Nu gælder det lejlighedstanker og salg af lejlighed. Første del kan læses HER, anden del HER og tredje del HER. I kan læse vores indlæg om vores overordnede plan HER.
Billeder fra vores Instagram de seneste måneder.
9. marts
Der er gået en uges tid siden jeg sidst har skrevet noget omkring vores planlægning og drømme. I løbet af den uge har vi fået solgt rigtig godt ud, og det er så dejligt at se vores opsparing stige stødt og roligt. Vi regner efterhånden i hvor langt så og så mange penge ville række i Asien: “Det svarer til en overnatning i Vietnam”! Det gør det lidt nemmere at forholde sig til beløbene, også selvom de er små.
I morges var der en vurderingsmand ude at kigge på lejligheden, og det gik heldigvis rigtig godt, så nu er vi lidt tættere på at få sat lejligheden til salg. Det er virkelig skræmmende, men også sindssygt spændende! Jeg går fra at glæde mig helt vildt til at blive fri fra lejlighed og til at være helt angst over at skulle give slip på det der har været vores hjem og faste rammer de sidste seks år. Det er fandme også angstprovokerende at tænke sådan! Men når vi så tænker på hvorfor den bliver sat til salg, så hjælper det på det. Når vi ved hvad der venter i den anden ende; rejse og oplevelser, så er det lidt nemmere.
On another node, så er det et helt fantastisk forårsvejr i dag, og jeg tror de gode nyheder skal fejres med en gåtur i solskinsvejret og pølsebrød til aftensmad! Så er der også flere penge til måltider i Asien 😉 Haha.
//
Hvor er det altså sjovt at læse tilbage på den måde! Det er jo overhovedet ikke forårsvejr i dag, hvor de faktisk har meldt skybrud. Den havde jeg ikke lige set komme, men det betyder så at tirsdagen bliver brugt indendørs på opgave. Måske meget fornuftigt, haha. Den der følelse med at være glad og angst på samme tid over lejlighedssalget er der i øvrigt stadig – er der nogle af jer der kender den følelse? Måske i forbindelse med andre store beslutninger?
2 kommentarer
Uha, kender godt følelsen, men det var bare omvendt – det var da vi havde skrevet under på købsaftalen til vores nuværende lejlighed. Sindssygt angstprovokerende, men helt fantastisk på én og samme tid 🙂
Og jeres beslutning her er jo endnu vildere, så kan godt forstå jer!
Åh ja, det er lidt sjovt når I har stået på den anden side! Kunne virkelig også godt forestille mig at det var noget angstprovokerende at underskrive det der skal være ens hjem de næste mange år. Og ja – alle andre beslutninger vi tager fremover, kommer til at føles som piece of cake sammenlignet med det vi har gang i nu 😉