Okay. Først og fremmest, så synes jeg vi allesammen lige skal kigge på vores fotografiske evner. De her billeder er tager i 2009 med vores første spejlreflekskamera. Men selvom vi havde et noget så fint kamera, så havde vi vist ikke evnerne til at bruge det? Haha.
Well. Det var ikke det, det her indlæg skulle handle om. Jeg ville nemlig skrive noget om vores første fælles jul – som blev holdt i Malaysia.
Den 2. december 2009 tog vi afsted mod vores første eventyr, og eftersom vi ikke havde planer om at tage hjem før tre måneder senere, så skulle julen altså holdes udenlands. Det var første gang jeg holdte jul væk fra min familie. Og selvom jeg frygtede lidt ikke at holde jul i kolde Danmark, så blev det en fantastisk jul. Det var ikke fordi jeg ikke ville holde jul i Malaysia eller ikke holde jul med Anders. Slet ikke! Det var mere tanken om ikke at skulle spise risengrød lillejuleaften (og gemme noget til nissen), ikke at holde jul med de 4 mennesker jeg altid har holdt jul med, ikke at skulle til julefrokost hos min mormor og morfar 2. juledag.
Det var ikke et problem at undvære julepynten, julemaden, julegaverne, juletræet og julesneen. Det kunne jeg sagtens undvære. Men jeg var ked af at skulle undvære min familie! Og som I også kan se på billederne fra vores jul i Malaysia, så var der også rigeligt julepynt, på trods af at det er et muslimsk land, så julestemningen var faktisk ikke noget problem 😉 Haha. Ret godt klaret i +40 graders varme med de daglige strandture, flotte dykkerture og fascinerende overnatning i junglen.

Jul i Malaysia
I den måneds tid vi rejste rundt på Borneo, var vi sammen med Anders’ søskende, og juleaften blev også fejret i selskab med dem. Vi havde bestilt bord på en italiensk restaurant i byen Tawau, og vi havde hele restauranten for os selv. Middagen var meget anderledes end hvad vi ellers får til jul, haha, men det var alligevel en helt uforglemmelig oplevelse. Det satte lidt hele juleræset i perspektiv. Vi nød en hyggelig middag, men vi dansede ikke om juletræet. Vi sang ikke julesange. Vi gav ikke gaver til hinanden eller pakkede gaver op selv. Det var sjovt at opleve hvordan julen gøres på den anden side af jorden – endda i et muslimsk land. For hvad er julen i Malaysia? Som vi oplevede det, var det en fest. En fest, hvor man hygger sig, spiser god mad og bruger tid med hinanden. Det var rart at opleve, at julen og julestemningen ikke er afhængig af glögg, gran og gaver.
Har I oplevet en jul udenfor Danmarks grænser? Hvor? Fortæl, fortæl! Jeg tror bestemt ikke, at det bliver sidste gang vi holder jul et sted ude i verden 😉
English: 4 years ago we traveled around the Malaysian part of Borneo during December. We spend Christmas Eve in Tawau, where we had a nice dinner at a local restaurant. We didn’t give each other Christmas presents, we didn’t dance around the Christmas tree (which is a tradition in Denmark – have you ever heard of that? Do tell!), and we didn’t sing Christmas Carols, but we still felt the Christmas spirit. It was a great experience that although we didn’t spend time with our families on Christmas Eve (where we normally celebrate Christmas in Denmark), we still had a feeling that it was Christmas. Have you ever been away from your family during Christmas? How was it? And btw – look at those pictures! I hope we have improved since then 😉