Som vi skrev i går er vi ankommet til Lima. Vores Bed & Breakfast som vi bookede hjemmefra, for at være sikre på at have et sted at bo de første dage, er helt fantastisk, og folk er generelt utrolig søde – også selvom vores spansk stadig kun rækker til hej og tak 😉
Efter vi havde fået vores værelse i går morges, gik vi faktisk direkte på hovedet i seng og sov nogle timer. Jeg vågnede med krampe i benet og oveni det frøs vi begge helt vildt. Velkommen til Lima 😉 Det er vinter på den sydlige halvkugle nu, og selvom det stadig svarer til et varmt dansk forår/efterår, så går de lokale seriøst rundt i varme støvler, store jakker og tykke tørklæder. Her er godt nok overskyet og ret fugtigt, og vi skal nok ikke satse på at komme til at se solen de næste par dage, men her er alligevel rart, og modsat de lokale, kan vi nøjes med shorts og en trøje og stadig holde varmen.
Da vi bevægede os ud i byen efter vores lur, var folk stimlet sammen i dørene til diverse cafeer og restauranter for at følge med i semifinalen i det der VM, og lad os sige det sådan, at de var ret begejstret for at Argentina slog Holland 😉 Well. Vi fandt noget at spise og tog på opdagelse i vores fine bydel Barranco, som i Lonely Planet beskrives som et område med masser af “clifftop gardens” – og netop dem vandrede vi rundt i alt imens mørket faldt på allerede ved 18-tiden. Kombinationen af at det bliver tidligt mørkt og samtidig er sådan lidt tåget kommer nok også til udtryk på billederne herunder.
English: After a couple hours of sleep, we we’re ready to explore Lima. We’re staying in Barranco in Lima, and it’s really beautiful here. We took some snapshots from our walk this afternoon.
2 kommentarer
Beautiful photos! I would love to visit Peru one day….have a marvelous time! Can’t wait to see more photos 🙂 xx
The What’s In Between
Thank you so much, Zoe! So far we love it here and can’t wait to explore more of Peru later 😀