I går aftes faldt jeg over en masse anbefalinger og artikler om restauranter rundt omkring i København. Ikke så smart lige inden sengetid, for jeg blev godt nok sulten af at kigge på billeder og læse om den ene gode restaurant efter den anden! I dag er jeg så vågnet med en kæmpe lyst til at spise mig igennem København, og der er nok af restauranter til de næste mange måneder, tror jeg!
Det fleste af de steder jeg gerne vil besøge rimer på amerikansk mad. Og jeg hiver Anders med, for vi har begge to en forkærlighed for burger og fritter og er altid på jagt efter den helt perfekte burger. Det lykkedes i USA at finde nogle rigtig gode burgere, som vi har anbefalet her, men herhjemme er Halifax, Cocks & Cows, Cafe Taxa og den nu hedengangne Burger & Bun helt sikkert på listen over de bedste burgere!

Men ifølge diverse artikler og hjemmesider, så er der åbenbart flere gode burgersteder i København end dem vi indtil videre har besøgt. Derfor skal vi helt sikkert have prøvet nogle af de her restauranter indenfor den nærmeste fremtid. Giv endelig lyd hvis vi har glemt nogle fantastiske burgersteder eller hvis I har prøvet nogle af dem vi nævner og kan anbefale dem 🙂
- Luna’s Diner: Jeg har hørt om Luna’s i flere år snart, men jeg har endnu ikke været forbi. Det må der snart laves om på! Den får i øvrigt 6 stjerner her på burgerguiden.dk.
- Vesterbros Originale Burgerrestaurant: Jeg havde faktisk ikke hørt om den før jeg læste om den på ibyen.dk, som giver den 5/6 hjerter og burgerguiden.dk giver den 5 stjerner.
- MAD – Modern American Diner: TravelingMama anbefalede i november MAD, og den blev dermed skrevet på listen over must try!
- Greasy Spoon: Alle taler om den, og nu vil jeg altså snart selv opleve what all the fuzz is about.
- Salon 39: Både Acie og Rockpaperdresses har anbefalet Salon 39, og det er simpelthen for dårligt at vi ikke har været forbi endnu.
- Cafe Sokkelund: Jeg kan simpelthen ikke huske hvem der har anbefalet den cafe. Someone in blogland har i hvert fald besøgt den, og nu har navnet sat sig i min bevidsthed. Burgerguiden.dk giver den 5 stjerner!
Udover Burgerguiden er Pigen&Pomfritten bestemt et besøg værd, når man forsøger at finde rundt i den københavnske burgerjungle.

Billederne er venligst lånt af Burgerguiden.
English: Some burger-talk! Our favorite burgerplaces in Copenhagen so far is Halifax, Cocks & Cows and Cafe Taxa, but we’ve made a list with some restaurants with good reviews that we hope to experience in the nearest future. And we will let you know if we find the perfect burger and fries 😉

8 kommentarer