Der har virkelig været fest og glade dage de sidste par dage. Jeg havde overhovedet ikke regnet med at slutte min sidste eksamen med et 12-tal, men hold op hvor er jeg glad. Torsdag eftermiddag kørte vi til København, hvor jeg brugte aftenen på at forberede eksamen, og fredag kørte vi ud til KUA, hvor jeg skulle op som den første. Jeg var så lettet, da det var overstået! Vi kørte tilbage til Sønderjylland fredag eftermiddag, og da vi holdte ind i Rødekro for at holde pause, havde Anders sørget for at hans familie stod klar med roser og gaver, fordi jeg var blevet færdig som bachelor! Jeg havde ingen anelse om det, men der har åbenbart været rigeligt af hints, som jeg overhovedet ikke havde opfanget. Senere landede vi hos min familie, og vi tog ud og spiste for at fejre det. Jeg tror stadig ikke jeg helt har fattet at jeg faktisk har en uddannelse nu? Måske også fordi jeg fortsætter direkte på kandidaten.
Well, det har været nogle fantastiske dage med studenterfest, familietid og godt humør. Nu er vi på vej hjem med bussen til København, og så skal vi lige have dannet os et overblik over hvad vi mangler til vi flyver onsdag eftermiddag.
Jeg håber I har haft en lige så skøn weekend, og tusind tak for alle tillykkerne 😉
Jeg skylder jer i øvrigt også et billede af Anders’ BA-gave til mig. Så snart vi lander i København får jeg lige taget et billede! Fuglen på billedet ovenfor er forresten en gave fra min familie. Den er SÅ fin!
2 kommentarer
KÆMPE TILLYKKE med den flotte eksamen! Det er vildt sejt gået!!!
Glæder mig til at se hvad Anders har fundet på 🙂
Tusind, tusind tak, Kirstine! Jeg er sgu også lidt stolt 😉 Og hvad Anders har fundet på, kommer på bloggen i morgen 😀