Jeg håber ikke I er trætte af Århus-billeder endnu, for vi har altså stadig nogle billeder at dele fra byen. Sådan går det når jeg trasker rundt med kameraet i hånden – jeg oplever ofte nye byer igennem kameralinsen, og det har vel egentlig både sine fordele og ulemper. Well, det var ikke det vi skulle snakke om. Det skal nemlig istedet handle om museer. Lørdag i sidste weekend blev nemlig brugt på ARoS, hvor vi gik fra bund til top og undervejs fik nogle virkeligt gode oplevelser.
Når vi er ude at rejse, er det sjældent vi bruger tid på diverse museer i storbyerne – og hvis vi endelig gør, er det en form for historisk eller kulturhistorisk museum, hvor vi kan få et indblik i landets historie og indbyggernes hverdagsliv. Da vi var i NYC i sommers forsøgte vi at spare så meget som muligt på udgifterne, og derfor prioriterede vi ikke museerne og andre attraktioner og seværdigheder som første gang vi var i USA, hvor vi bl.a. var forbi Ground Zero Memorial og oppe på toppen af Rockefeller Center. Da vi nåede til Lima i Peru besøgte vi dog nogle ruiner, hvor vi fik rabat på indgangsbilletten ved at vise studiekort (i øvrigt generelt en god ide at have et internationalt studiekort med for at opnå rabatter!).
Egentlig har jeg aldrig været den helt store museumsfan, men de seneste år efter jeg er begyndt på etnologi, er den form for attraktion begyndt at vokse på mig. Lidt ligesom gamle huse. Og derfor var jeg begejstret for at vores weekend i Århus endte med at inkludere både en tur til Den Gamle By og en tur til ARoS.
Det er selvfølgelig lidt svært at opleve udstillinger på et museum i samme tempo, når man er seks mand der følges. Vi skulle derfor også vente lidt på hinanden undervejs, men endte med at slutte sammen af på toppen, for at nyde udsigten over Århus. Og sikke en udsigt! Ærgrede mig sådan over at vejret ikke var bedre, for det kan kun være endnu smukkere med en blå himmel og solskin.
Hvordan har I det med museer? Er det noget I prioriterer på storbyferier?
English: When we visited Århus last weekend, we also went by ARoS. It was quite an experience, and I really like the photos in this post.
6 kommentarer
Jeg er en kæmpe museumfan og for mig er det ikke en rigtig rejse uden et par museumsbesøg. Jeg er dog mere til historie end jeg er til kunst, selvom kunst også kan være interessant. Jeg besøger dog også mest museumer, som er knyttet til det sted/land jeg er i, i en eller anden grad.
Jeg tror godt jeg ville kunne tage afsted uden at besøge et museum – som vi gjorde i NYC sidste år, men det giver lige det sidste på en eller anden måde 🙂 I sidste ende kommer det nok mest an på budget og priser 😉 Det er i hvert fald sjovt at høre hvordan andre har det med museer på ferier. Kan helt sikkert godt følge dig i kunst vs historie – jeg foretrækker også historie 🙂
ARoS – no. 1 yndlings museum i Aarhus ! 😀
Når jeg har været på storbysferie, så har jeg ikke noget i mod at besøge lidt museer undervejs – specielt hvis vejret er gråt og trist, så er det jo en god undskyldning for at smutte indendørs.
Historiske-, naturhistoriske, og kulturhistoriske museer siger mig ikke meget (læs: det er dødkedeligt- haha). Jeg er mest til contemporary art, fotografi, arkitektur, kultur og design museer, hvor der bliver leget med farverne, formerne, geometrien, kreativiteten og udtryksformen. Derudover er jeg megafan af udstillinger, der bliver rykket ud af museums daglige rammer fx. Sculpture by the Sea. Midlertidige åbne udstillinger/events i det fri er altid noget, som ligger på min top-liste af ting, som jeg husker at tjekke, hvis jeg skal besøge en storby 🙂
ARoS var virkelig også et hit her! Også selvom det var mere kunst end historie, som jeg nok foretrækker ellers. Synes dog at udstillingerne var virkelig gode og flotte – uden overhovedet at have forstand på det 😉 Kunne i hvert fald rigtig godt li’ Formen – Farven – Fladen og Out Of The Darkness. Der var nogle enkelte rum i udstillingen De 9 Rum, som også fangede mig.
Og ja, det er bestemt oplagt at bruge tiden indendørs hvis vejret ikke arter sig. I Washington DC har det været fordi det har været for varmt de gange vi har været der, og det har derfor været oplagt at bruge nogle timer på de forskellige Smithsonian-museer 🙂
Jeg ærgrede mig faktisk over at vi gik glip af Årets Pressefotos på ARoS. Udstillingen stoppede desværre lige 10-12 dage inden vi var forbi. Det gad jeg ellers godt ha’ set! Men ellers er jeg nok mest til de kulturhistoriske museer, men det er nok også en arbejdsskade fra studiet, efterhånden som jeg har vænnet mig til det og fået en forkærlighed for den slags – ligesom med de gamle huse i Den Gamle By 😉
Jeg elsker museer! I Holland kunne man få et museumskort for ca. 400 kr., hvorefter man kunne komme gratis ind på ALLE museer i Holland i et helt år. FANTASTISK! 🙂
Hold da op et tilbud! Det kan man jo næsten ikke lade være med at benytte sig af 🙂 Også ret vildt at det gælde hele landet og f.eks. ikke bare Amsterdam. Fedt! Så ville jeg nok også komme mere på museer end nu 😉