De sidste par dage har vi boet i den lille, hyggelige by Williams, som ligger ved Route 66 – og kun en times kørsel fra Grand Canyon. Og når man er kun en time væk fra en af verdens mest populære turistattraktioner, bliver man nødt til at tage afsted. Helst to dage i træk, haha. Vi besøgte også Grand Canyon i 2014 som en del af vores to måneders roadtrip, men det gjorde altså ikke oplevelsen mindre imponerende nu. Eller. Måske faktisk lidt. For den der wow-følelse jeg havde sidst da vi trådte helt tæt på kanten og for første gang fik set den vilde kløft med egne øjne, udeblev altså denne gang. Det er stadig et vanvittigt imponerende stykke natur, men førstegangsoplevelsen var bare lidt mere overvældende. Sådan er det nok med mange ting.
En anden forskel fra denne og sidste gang er også, at vi nu har vores ultra wide objektiv med, og det gjorde det lidt sjovere at tage billeder, fordi det var muligt at få endnu mere med. Selvom det var koldt, var det en fornøjelse at træde ud af bilen og helt tæt på kanten og bare stå og beundre udsigten. Og naturligvis knipse hundredvis af billeder 😉 Fordi det er lavsæson havde vi de fleste udsigtspunkter for os selv, og på et tidspunkt kunne vi faktisk høre Colorado River fra bunden af kløften. Det kunne vi altså ikke i oktober i 2014, da vi måtte dele parken med mange flere turister. I vinterperioden er der også flere veje åbne for private biler, hvilket gjorde at vi denne gang slap for at benytte os af shuttlebusserne (som ellers er en god service).
Generelt har vi virkelig fået mod på at besøge flere destinationer i lavsæsonen efter at have kørt rundt i vinterperioden her i USA i lidt mere end halvanden uges tid. Det har været en helt anden oplevelse og givet os nogle andre indtryk end tidligere. Der var desværre ikke sne selve kløften, som ellers kunne givet nogle anderledes billeder end sidst, men vinter i Grand Canyon var alligevel en god og anderledes oplevelse. På nogle klippevægge og langs kanten var der dog rigeligt med sne.
Har I overvejet en vinter-roadtrip? Indtil videre kan vi i hvert fald anbefale det!
16 kommentarer
Lækre, lækre billeder.
Jeg skal selv på mit første roadtrip på vestkysten til sommer. Jeg har hørt fra andre, at den sydlige del af Grand Canyon skulle være flottest – har du nogle erfaringer med det?
Tusind tak, Christian! Hvor er det skønt med en roadtrip i vente til sommer. Vestkysten er en kæmpe oplevelse!
I forhold til Grand Canyon, så har jeg også hørt, at South Rim skulle have mere dramatiske views end North Rim. Vi har desværre ikke selv besøgt North Rim – vi havde håbet på at gøre det denne gang, men der er lukket om vinteren. South Rim har vi besøgt ad to omgange, og det er helt sikkert et besøg værd!
Vi glæder os også rigtigt meget 🙂
Det lyder godt med South Rim, så er det helt sikkert der, vi tager hen. Så må North Rim vente til en anden god gang 🙂
Det kan jeg godt forstå! South Rim er i hvert fald den mest populære. Jeg håber det lever op til forventningerne 🙂 Helle forklarer Grand Canyon godt, så forhåbentlig kan det også bruges til at få et overblik og til inspiration 🙂
Må man blande sig i Nord/South Rim snakken?
Det er fuldstændig korrekt at hvis man vil opleve den del af Grand Canyon som giver wauw factor, så skal man besøge selve Nationalparken som man oftest besøger via South Rim, men den kan også godt besøges via North Rim.
Det er West Rim som man ikke skal forveksle med selve nationalparken. Området er på ingen måde lige så smukt og imponerende.
West Rim er ejet og drevet af indianere “Hualapai” og det er her man blandt andet finder Grand Canyon Skywalk og ligeledes her hvor man kan lande med helikopter på bunden af Grand Canyon.
Jeg har været begge steder og hvis man vil opleve det Grand Canyon som ses på disse smukke billeder, så er det altså nationalparken man skal besøge og ikke West Rim.
Super flot blog 🙂
Selvfølgelig, Helle! Det er kun skønt når I også byder ind med jeres erfaringer og gode råd. Vi var faktisk ikke klar over at West Rim var ejet af indianere. Vi vidste naturligvis godt, at den var der, men var lidt i tvivl om hvordan man faktisk besøgte den del af Grand Canyon 🙂
Det lyder som om du har oplevet en masse skønt i parken. Jeg gad godt besøge de andre dele af parken også, men indtil videre er det blevet til to besøg i South Rim. En helikoptertur på et tidspunkt ville heller ikke være dumt 😉 Haha. Kunne forestille mig, at det var en kæmpe oplevelse!
Og tusind tak for dine søde ord! Og ikke mindst gode råd. Grand Canyon er helt sikkert et besøg værd 😀
@ Laura – En helikoptertur kan bestemt godt anbefales, også selvom det “kun” er til West Rim delen. Min søn og jeg fløj fra Las Vegas til bunden af Grand Canyon for nogle år siden og det var bestemt en flot tur. Men jeg skal helt sikkert have ham med til selve Nationalparken på et tidspunkt, da jeg ikke føler han rigtig har oplevet Grand Canyon.
Jeg har i øvrigt også være der om vinteren og jeg kunne ikke være mere enig med dig – man skal ikke kimse af et roadtrip om vinteren 🙂
@Christian – hvis jeres budget er til det, så kan overnatning i selve parken bestemt anbefales. Forvent priser omkring $150-200 midt på sommeren for en overnatning. Men ellers vil jeg også anbefale Williams hvor priserne er rimelige og hvor man også oplever en meget autentisk Route 66 stemning.
Hvis du har brug for en generel hjælp til jeres planlægning er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har rejst rigtig meget i USA og planlægger også en del rejser for andre.
Bare det at flyve i helikopter ville være en kæmpe oplevelse, men når det så ovenikøbet inkluderer en tur over og i Grand Canyon kan det da kun blive uforglemmeligt! Det lyder som en hyggelig tur du var på med din søn- Kan dog godt forstå du gerne vil vise om mere af nationalparken, hvor man måske bedre for en fornemmelse af hvor stor kløften rent faktisk er.
Og nej, man skal virkelig ikke kimse af en roadtrip om vinteren! Det er indtil videre ret fantastisk. Og også lidt koldt 😉 Haha.
Super lækkert med et meget detaljeret svar, tusind tak!
Er der nogle gode forslag til overnatningsmuligheder i området?
Det er skønt når I kan hjælpe hinanden! TAK for det 😀
I forhold til overnatning, så boede vi i Williams denne gang. Der er mange valgmuligheder, og det ligger en times kørsel fra Grand Canyon, så det er bestemt et godt udgangspunkt, synes vi. Flagstaff er en større by omkring halvanden times kørsel fra Grand Canyon, og der er også mange muligheder for overnatning. Også fordi det er en universitetsby. Ellers er er camping i selve parken, som vi dog ikke har prøvet. Der ligger også nogle (meget) små byer tættere på Grand Canyon end Williams, men da vi undersøgte priser og anmeldelser, var Williams det bedste bud 🙂
Ja, det er fantastisk lækkert, at andre byder ind. Sammen bliver vi klogere 🙂
Endnu engang tusind tak for svarene. Nu skal der planlægges 😀
God fornøjelse med planlægningen 😀 Det er med at forsøde ventetiden inden den står på roadtrip. Håber I får en god tur når I når så langt 🙂
Hvor er det bare smukt!
Har I nogen plan om hvor lang tid I bliver i USA? Og hvor I skal hen?(:
http://cammi.dk
Grand Canyon er virkelig smuk! Ih, faktisk ikke, Camilla. Der er ikke noget der ligger fast endnu, så vi tager det hele lidt som det kommer 🙂
Ih, hvor spændende! Det ser i hvert fald helt fantastisk ud indtil videre (:
TAK, Camilla! Det føles også ret fantastisk at være i det 😉 Vi stornyder det virkelig!