Må man godt sammenligne andre byer med New York? For det kunne jeg næsten ikke lade være med da vi gik rundt i Chicago forleden. Fortovene var brede, stress og jag var på et minimum i forhold til byens størrelse, og vejret var helt perfekt. Selvfølgelig er New York større, og de gange vi har besøgt NYC har luftfugtigheden også været på sit højeste. Måske alligevel sådan en sammenligning ikke er helt fair 😉
Anyhow, vi havde desværre ikke seks dage i Chicago, som vi havde i juli i New York. Faktisk havde vi kun omkring 6-7 timer i byen, men dem fik vi til gengæld også udnyttet til fulde. Da vi boede lidt udenfor Chicago, valgte vi at køre hen til nærmeste togstation, hvorfra vi tog toget ind til byen. Dermed slap vi også for at køre i byen og bøvle med parkering og trafik.
Vi fik set både Cloud Gate (den der spejl-bønne), Navy Pier, hvor vi var oppe i pariserhjulet, være på opdagelse i byen, smage en vaskeægte Chicago-pizza og så videre. Prikken over i’et må være da vi så en ældre mand på løbehjul, haha 😀
Er der nogle af jer der har været i Chicago? Jeg var helt ærgerlig over at vi ikke havde mere tid i byen, men det er desværre vilkårene på sådan en roadtrip, hvor vi skal dække et stort område. Måske vi kommer tilbage på et tidspunkt, for vi havde i hvert fald en rigtig god dag i byen!
English: We had such a great day in Chicago, and enjoyed exploring the city. We didn’t have that much time in the city, but we managed the hours we did have, and got to see as much as possible. Would love to come back one day and have more time to explore Chicago and see everything the beautiful city has to offer.












16 kommentarer