Har I ét land I altid craver og længes efter at besøge og opleve? For os er det USA. Efter vi for første gang besøgte det kæmpe land på den anden side af Altanten i 2011, har vi ikke kunne få nok. Vi har lidt en dårlig vane med at sammenligne oplevelser, priser, overnatning og så videre med hvad vi har oplevet i USA, og det kan nogle gange gøre det lidt svært at holde fokus på det pågældende land vi rent faktisk er i.
So far på vores tur har vi allerede flere gange drømt os til USA og amerikanske oplevelser og overvejet, hvordan vi hurtigst og billigst muligt kunne komme afsted 😉 Men samtidig er der også bare så mange andre lande vi gerne vil besøge og som vi stadig mangler at lægge vejen forbi. Så vi må lige øve os lidt i at holde fokus og huske os selv på, at USA stadig er der, når vi engang har tid til endnu et amerikansk eventyr 🙂
Lige nu er vi indkvarteret på et hotel i Shanghai som minder os ret meget om USA – og det er rart. Vi ved selvfølgelig også godt, at nu hvor vi er her, er det Kina det handler om. Og vi glæder os også virkelig meget til at komme ud og opleve byen – når vejret er blevet bedre, og vi ikke længere har ondt i hele kroppen efter lange gåture med vores oppakning i går 😉
Er vi de eneste der drømmer om USA og amerikanske oplevelser? Eller hvilket land kan I altid besøge hvornår det skulle være?
Billederne er fra vores roadtrip sidste år, hvor vi bl.a. lagde vejen forbi Niagara Falls, Grand Canyon og Zion. I øvrigt er vi landet godt i Shanghai, hvis det ikke allerede kunne læses ud af teksten 😉 Vi ankom i går hen på eftermiddagen med lyntog fra Beijing, og efter lidt bøvl med metroen i Shanghai, fandt vi vores hotel. Vi har efterhånden kørt en del med metro i Skt. Petersborg, Moskva, Tokyo, Seoul og Beijing, men Shanghais metro fungerede ikke specielt optimalt i går 😉


English: If there’s one country we could always re-visit, it would be the US. Since we went on our first roadtrip across the country – and back – in 2011, we’ve been back a few times, and we still can’t get enough. Do you have a favorite country that you could always visit no matter how many times? 🙂


22 kommentarer