Vores tur til Den Kinesiske Mur

I lørdags begav vi os ud på en tur, der viste sig at være den hidtil hårdeste. Vi skulle bestige Den Kinesiske Mur. Lørdagen forinden besøgte vi grænsen mellem Nord- og Sydkorea (som vi stadig mangler at vise jer billeder fra), og på begge ture har vi skulle skrive under på, at vi er klar over, at det vi har gang i, er forbundet med stor risiko og at vi muligvis kan dø af det. Rimelig scary, for at sige det mildt 😉 Heldigvis er begge ture gået godt – vi har ikke engang så meget som forstuvet en fod. I lørdags gav vi hinanden lov til at glide i gruset én gang og snuble én gang – og så tillod vi ikke flere ulykker som kunne gøre mere skade. Hvis vi havde væltet og bare så meget som forstuvet en fod, ville der ikke have været andet at gøre end at forsætte, for der er ingen mulighed for at blive hentet af et redningsmandskab der på toppen af en ikke-restaureret del af muren. Bum bum. Vi havde på forhånd en lille idé om hvad vi gik ind til, men jeg tror ikke nogen af os kunne have forestillet hvor hårdt det rent faktisk ville ende ud med at være. For hold.nu.op. hvor var det HÅRDT! Det var næsten 30 grader varmt, fuldstændig skyfrit og næsten ingen vind. Men hvor var det også det hele værd! Som vi skrev på Instagram, blev vi efter hver eneste stigning belønnet med de mest fantastiske views over muren, bjergene og hele området generelt.

Vi endte med at danne bagtrop sammen med tre tyskere og én østriger, som var alle var ligeså ivrige efter at tage billeder som os. I alt blev det til 450 billeder, og ud af dem har vi valgt cirka 70 ud til redigering. Vi skal nok forsøge at begrænse os i indlægget 😉 Selvom det var hårdt, var det dog samtidig virkelig hyggeligt. Vi fik snakket om kommende rejsemål, tidligere destinationer og generelt vendt verdenssituationen med vores hiking buddies, og da vi nåede i mål, blev der serveret en gedigen kinesisk frokost. Vi var godt trætte da vi nåede hjem – særligt fordi vi kun fik omkring fire timers søvn natten op til, men det endte med at være et af højdepunkterne på vores tur indtil nu.

Udover at opleve et af verdens syv vidundere og samtidig nyde en fantastisk udsigt over et vanvittigt smukt landskab, faldt vi i snak med de andre, som var alt fra forretningsrejsende til bosiddende i Beijing. Vi er begge to ret begejstrede for at møde andre rejsende (eller lokale) på sådan en tur, og det må man sige vi havde mulighed for her på vores tur til Den Kinesiske Mur:) Vi mødte bl.a. en tysker som underviste på den tyske ambassades skole i Beijing, en der arbejdede for EU’s patentkontor og en tidligere amerikansk soldat der drømte om at vende tilbage til Afghanistan når der engang bliver fred, for at starte en firma der tilbyder hikingture i de afghanske bjerge. Bortset fra vores hiking-gruppe på omkring 15-20 stykker var der heldigvis ikke mange andre end et par lokale familier på det stykke af muren vi gik, og det var helt fantastisk at have det lidt for os selv. I alt blev det til 8 km på både muren og stier rundt omkring muren, hvilket tog små 4 timer i alt.  Og når så turen hjem i bussen slutter af med den fineste solnedgang på vej mod Beijing, kan jeg altså kun have en følelse af, at det var en virkelig god tur og kæmpe oplevelse!

10 cm til højre for Anders’ fod går det altså 5-10 meter stejlt ned!

English: Last Saturday we had one of our most challenging days yet, but also one of the most picturesque. We went on a hike on one of the un-restored parts of the Great Wall of China, and it was sooo beautiful! We took around 450 photos, and it was such a hard time choosing between them. We ended up editing around 70 photos, and approximately 40 of those are shown here (we had to stop ourselves at some point, haha). Just the view and the experience itself would have been reward enough for the challenging hike, but besides visiting one of the seven worlds wonders, we also got the chance to talk with some interesting people and learn to know them. We had so much fun, and it was definitely worth the effort!