Vi havde naturligvis researchet en masse om Detroit før vi tog på eventyr – både i forhold til sikkerheden, men selvfølgelig også for at finde ud af hvad man absolut skal se og opleve i byen.
Vores primære mål var at opleve nogle forladte bygninger og steder, og dermed fik vi selvfølgelig også et mindre positivt indtryk af byen, end hvis vi havde fokuseret på alle de gode tiltag der trods alt er i byen. Ikke at Detroit efterlod et negativt indtryk – faktisk syntes vi begge at det var en utrolig spændende by – men mange indbyggere i Detroit er efterhånden lidt trætte af, at folk kommer til byen for at opleve alle de faldefærdige og knap så kønne steder. På trods af byens konkurs, foregår der nemlig en masse gode projekter, som har fokus på alt det andet, som byen også har at byde på. Og det kan jeg egentlig godt forstå at indbyggerne også gerne vil vise frem.
Men når vi nu gerne ville opleve noget forfald og nogle forladte bygninger, så var Detroit ret oplagt. Byen ligner ikke det den engang var. Vi så MANGE tomme huse, som vidnede som triste skæbner og desperation. Vi havde på forhånd valgt nogle punkter ud, som vi plottede ind på GPS’en, og så kørte vi ellers afsted. Vi stoppede blandt andet ved den gamle (og nu meget forladte) togstation (den store, brede bygning nedenunder på en af billederne) og Fisher Building (den høje bygning med en meget blå himmel bag sig), hvorefter vi tog på opdagelse i Eastern Market (billederne med grafitti).
Flere havde advaret os om at have værdigenstande i bilen, og en enkelt skrev endda på Instagram at “if somebody comes up to you in your car, it’s not because they want to talk, it’s because they want your car”. Vi tog selvfølgelig vores forholdsregler, og ærlig talt, så er vi virkelig også ekstra meget på dupperne efter røveriet i Peru. Og man må sige med god grund. I den tid vi var i Detroit blev der anmeldt 514 forbrydelser til Detroits politi. 374 af dem var personfarlig kriminalitet deriblandt to mord. Så statistikkerne lyver ikke om Detroit. Her er et kort over de anmeldte forbrydelser.
Udover faldefærdige bygninger, kørte vi også igennem et super hyggeligt område, hvor en kunstner har omdannet en del af at kvarter til et kunstprojekt, The Heidelberg Project. Husene står tomme, men i stedet for at lade dem forfalde, er de omdannet til farverige kunstinstallationer. Her var der genbrugt en masse skrald på en kreativ måde, og tilsat med en masse farver, kunne man slet ikke lade være med at smile. Et friskt pust i en by med en trist historie.
I kan forresten bare trykke på billederne, for at se dem i bedre størrelse 🙂 Og så er jeg også lidt nysgerrig efter at høre jeres forestillinger om Detroit? Har I besøgt byen?
English: A couple of days a ago we went to Detroit to explore the city. It was really interesting exploring Detroit, but it also showed a sad history.
6 kommentarer
Det må godt nok være spændende (og nervepirrende) at køre rundt i Detroit. Jeg ved ikke om jeg er for stor en bangebuks til at turde? De eneste andre indtryk jeg har af Detroit efter konkursen er fra da drengene fra Monte Carlo besøgte byen. Jeg tror stadig har lidt svært ved at få ind i mit hoved at det er selve byen der er gået konkurs. Det lyder jo helt skævt i mine danske ører, at man som land vil lade byer gøre det. Det betyder jo at byen forfalder til slum og kriminalitet og det kan jeg slet ikke se vil være særligt optimalt samfundsmæssigt set. Og så synes jeg da at det er sørgeligt at se en by med så lang en storhedstid forvitre foran øjnene på os
Jeg var ærlig talt også en smule nervøs, og vi havde med vilje tømt bilen for værdigenstande og tog kun det mest nødvendige med os 🙂 Jeg har egentlig også kun fået det indtryk af byen, som Monte Carlo-drengene viste i serien, men det gav mig til faktisk mere lyst til at opleve byen. Og du har helt ret i at det lyder helt forkert i forhold til en konkursby, som ikke umiddelbart ser ud til at få hjælp fra staten (hvad jeg ved af i hvert fald). Det var ret trist at se hvordan store fabrikker nu bare står hen, taget i betragtning af hvor vigtige de fabrikker har været for USAs økonomi 🙂
Jeg kan huske dengang Esben og Peter kørte rundt i USA på DR3. Dengang de besøgte Detroit tænkte jeg sgu lidt “shit, det turde jeg ikke”. Men alligevel kan man ikke lade være med at fascineres af de efterladte og graffiti-malede bygninger. Det må godt nok være et særsyn! Så fedt at I gjorde det, og at det gik godt. 😀
Haha, jeg syntes godt nok også det så forladt ud, da de kørte rundt i det program. Og så vidt jeg husker, var det endda snevejr, så det gjorde jo bare byen endnu mere grå. Jeg er glad for at vi i det mindste havde solskin og godt vejr 🙂 Men ja, man bliver ærlig talt lidt fascineret af al den grafitti. Jeg gad godt have oplevet endnu mere, men lige nu er jeg også bare glad for at vi fik kørt rundt og så en masse ting, og som du siger – at det gik godt 😉
Jeg ved egentlig ikke så meget om byen andet end ja, at det vist var en by som havde en meget stor produktion af biler. Ford, hvis jeg ikke tager fejl.
Grunden til jeg kommenterer er egentlig, fordi der står lidt om Gusto i Berlinske i dag i sektionen MS. To piger (Stephanie Morales Mamani og Maria Claudia) fra restauranten er nemlig i Danmark i forbindelse med en Street food festival på Vesterbro, hvor de lavede bolivianske retter. Det var bare lidt sjovt at læse om, da jeg allerede havde hørt om restauranten fra jer 🙂
Det er netop også det byen var kendt for – sin bilproduktion. Og specielt Ford som du nævner! Der er stadig tegn fra dengang, f.eks. er byens hospital opkaldt efter Fords grundlægger, Henry Ford.
Og hvor sjovt med Gustu! Det snakkede vi faktisk godt om da vi der dernede. Claus Meyer havde ringet til restauranten for at høre hvad han kunne gøre for at tage Bolivia og Gustu med til den der street food festival, og så endte det med at to af pigerne skulle til Danmark for at repræsentere restauranten 🙂 Det er virkelig god mad, så hvis du er i nærheden er Vesterbro, så er det bestemt et besøg værd, tror jeg 😉