Jeg synes det er lidt svært at planlægge min tid, være produktiv og virkelig få noget for hånden. Og i virkeligheden har jeg al den tid i verden jeg nærmest kunne ønske mig, fordi jeg er færdig med min praktik og ikke skal aflevere praktikopgave før den 9. juni. Men det er nok også lidt det der er problemet – jeg har ikke noget jeg skal i hverdagene, ikke noget undervisning jeg skal møde op til, jeg skal ikke møde op på arbejde hver dag. Og så ender det bare med at jeg sover lidt længere end jeg burde og tænker at det jeg ikke når i dag, når jeg i morgen. Det nytter bare ikke noget hvis jeg tænker sådan hver dag ind til den 9. juni, for så har jeg altså ikke noget at aflevere 😉
Mærkeligt nok stresser det mig, selvom jeg har masser af tid. Det stresser mig nok bare, fordi jeg ikke kommer videre. Fordi jeg ikke er kommet i gang med opgaven endnu. Og når jeg ikke rigtig har en fornemmelse af at jeg er produktiv og kommer videre med opgaven, så panikker og stresser jeg. Og så er jeg altså ikke helt sjov at bo sammen med 😉
Jeg har derfor forsøgt at sætte mit liv lidt mere i skema, så jeg kan få noget for hånden. For selvom jeg har masser af tid, har jeg jo også ting der skal gøres. I morgen skal jeg aflevere petitum og på torsdag gælder det to siders analyse til min praktikvejleder. Og så skal vi også rydde op i vores kælderrum. Det gruer jeg lidt for.
Hvordan ser jeres hverdag ud? Og har I nogle tips til at være produktiv og tilrettelægge sin tid? Jeg tager imod med kyshånd, haha 😀 Måske kan jeg få en bedre start på mandagen i morgen med jeres tips 😉
I øvrigt bilder jeg mig selv ind, at jeg ville være langt mere produktiv, hvis jeg skrev opgave i de her omgivelser. Sandheden er nok helt en anden, men derfor kan jeg vel godt drømme mig tilbage til Thailand mens jeg holder pause fra praktikopgaven? Måske vi kommer forbi Thailand igen senere på året, når vi rejser afsted mod Asien. Billederne er i øvrigt fra 2010, hvor vi havde nogle dage i Bangkok og derefter en uges tid på Koh Phi Phi, hvor vi blev Advanced Open Water Divers.
Well, med to deadlines i den her uge, kan jeg nok ikke komme udenom at bruge noget af søndagen foran computeren. Heldigvis er der noget familietid at se frem til senere på eftermiddagen! Så gælder det bare om at være produktiv nu, så jeg kan holde fri med god samvittighed 🙂
6 kommentarer
Haha, tror dine tanker om Thailand og produktivitet er ren indbildning 😉 Men jeg vil nu alligevel gerne gå med på den!!
I øjeblikket er tid en mangelvare for mig, så misunder dig helt.
Jeg kender nu følelsen (skal bare lige +1 år tilbage i tiden, tror jeg). Jeg sørgede for at lægge ting om formiddagen, fx træning eller aftaler med veninder, der havde lige så meget frihed som mig.Så jeg havde noget at stå op til.
Det skal dog siges, at jeg er udpræget A-menneske, så det at stå op var intet problem. Det var nok nærmere at få noget fra hånden, når jeg så havde al den tid…
Haha, det har du helt sikkert ret i 😉 Om ikke andet kan jeg bruge udsigten til Asien som motivation for at få opgaven afleveret, for så snart den er afleveret, har jeg faktisk sommerferie 😄
Åh ja, når tid er en mangelvare kan jeg godt forstå du bliver lidt misunelig – sorry! Jeg må forsøge mig med at planlægge noget om formiddagen for at komme op. Og så må jeg se om jeg kan vende min døgnrytme om til at blive a-menneske istddet for 😉 Øvelse gør mester!
Årh, det første du skriver, lyder præcis som mig!! Jeg har en forhåbning om, det virkelig er i næste uge, jeg skal være produktiv 🙂
Så er vi da i det mindste i samme båd 😉 Haha. Jeg har virkelig også et håb om at jeg er mega produktiv fra i morgen og frem. Så er der også kun en måned til aflevering, så det skal jo til at være.
Vi får aldrig nok af tid 🙂 Der er også alt tonsvis af ting jeg skal nå, men kan dog aldrig få tid til det hele, så det gælder nogle gange om prioritering.
Det tror jeg du har ret i! Nogle gange vinder overspringshandlingerne og alt muligt andet sjovere end opgave desværre bare =/ Det der med at prioritere opgaverne i hverdagen er jeg ikke helt god til 🙂