For nogle dage siden sad jeg og kiggede vores USA-mappe igennem. Altså ikke på computeren, men det helt old-school ringbind. Vi har nemlig gemt alle kort fra alle de stater vi har været i (og nærmest også alle kvitteringer fra alle de gange vi har tanket benzin… Det virkede logisk dengang, selvom vi ikke rigtigt brugte dem, og nu kan jeg ikke nænne at smide dem ud. Der er jo kvitteringer fra alle de stater vi besøgte!).
Det gav virkelig et sug i maven at sidde og kigge på de gamle kort, hvor vores rute er tegnet ind. Mens Anders kørte, sørgede jeg nemlig for opdatere kortene, så vi kunne se ruten når vi kom hjem. Det har så resulteret i, at vi nu har et stort USA-kort hængende i soveværelset med vores første roadtrip tegnet ind. Så mangler jeg bare lige at få opdateret kortet og tegnet vores rute ind fra sidste sommer 🙂
Udover USA-kortet med vores roadtrip tegnet ind, har vi også et verdenskort hængende i stuen – eller rettere sagt; havde. Vi har i lang tid bøvlet med at få det til at sidde ordentligt fast (det er cirka 1,5 m x 3 m), og her i weekenden gav det op. Da vi kom hjem i søndags, lå det på spisebordet, og nu vil det slet ikke sidde fast. Nogle der kender et sted, hvor man kan købe store, flotte verdenskort (og som er til at hænge på en væg)? 🙂
1 kommentar
[…] har tidligere vist billeder fra vores roadtrips i USA – bl.a. alle de kort vi har samlet undervejs, vores grill, som vi brugte flittigt og et kort over den rute vi kørte, da vi var afsted første […]