Her på bloggen vil vi jo gerne vise og fortælle om alt, hvad vi har oplevet. Vi vil gerne bruge bloggen til at dele vores oplevelser og skrive om mad, seværdigheder, kultur, ja, alt hvad der nu hører til det at rejse. Vi har begge været glade for at have bloggen med os ude at rejse, og faktisk fortryder vi, at vi ikke startede før. Det er blevet en personlig dagbog for os, hvor vi deler både gode og dårlige oplevelser. Og måske netop delingen af også de dårlige oplevelser gør, at det bliver personligt at læse med herinde. Det er altid faldet os naturligt at give jer et indblik i de dårlige dage, ligeså vel som vi også deler alle de fantastiske oplevelser, vi samler sammen. Det er selvfølgelig sjovest for alle, når det går godt, men vi vil heller ikke give bloggen et filter på, hvor vi ikke er ærlige, og hvor der ikke er plads til at fortælle om bagsiden ved at rejse. Vi vil gerne inspirere, vise de oplevelser, vi får samlet sammen rundt omkring i verden, og mest af alt vil vi bare gerne dele glæden ved at rejse og udforske verden med nogle, der er ligeså begejstrede for det at rejse, som vi er. Men nogle gange er alt ikke rosenrødt, solen skinner ikke altid, og så findes der altså også bed bugs, der kan ødelægge enhver overnatning for selv den bedste 😉 Ligesom man risikerer at blive røvet med kniv på stranden i Sydamerika. Vi vil til enhver tid opfordre alle til at tage afsted, men vi vil også gerne give et retvisende billede af, hvilke udfordringer man kan møde undervejs.
Hvordan har I det egentlig med rejseblogs? Læser I flere, læser I nogle på engelsk, læser I for inspirationens skyld? Jeg er virkelig nysgerrig på at høre fra jer, hvad der gør, at I læser med. Og hvis der er nogle specifikke ting, I er nysgerrige på, bestemte oplevelser I gerne vil høre om eller andet, er I mere end velkomne til at råbe højt – så kan vi eventuelt fremskyde fortællingerne om nogle af de oplevelser, vi endnu ikke har skrevet om. Vi deler også gerne vores anbefalinger, ligesom vi er i gang med at dele vores budgetter fra de forskellige lande. Mange af jer skriver også for at høre om vores anbefalinger til forskellige oplevelser og områder, og vi deler gerne alle vores rejsehemmeligheder med jer, så I også kan få en god oplevelse, når I er afsted 😀 Og så vi sammen kan minimere de dårlige oplevelser 😉 Vi har allerede delt flere af vores rejsetips, som I kan læse her.
Billederne her er i øvrigt meget gode eksempler på, hvordan vi sagtens kunne have fremhævet en oplevelse i henholdsvis Filippinerne og Cambodja som gode uden også at skrive om de dårlige sider. Vi tog som bekendt tidligere afsted fra Filippinerne, da vi pludselig ikke var de eneste, der boede i den lejlighed, vi havde lejet. Og der tog vi jer med tæt på, uden at lægge et filter på, hvor vi kunne af nøjedes med at fortælle om, hvor smukt Filippinerne er. For Filippinerne er bestemt et smukt, smukt land med venlige og søde mennesker! Det samme med Cambodja – folk er så søde og naturen smuk. Og alt det har vi også fortalt om herinde, men derudover fortalte vi også ærligt om den nat, vi fandt så mange bed bugs på 3 værelser, at personalet på hostellet valgte at brænde madrasserne.
4 kommentarer
Jeg læser nok blogs af forskellige grunde. Det kan være alt fra at søge inspiration til at få gode tips eller bare læse en god historie 🙂
Det er mest hvis jeg skal til en bestemt destination, at jeg søger på tips til netop det sted. Men jeg synes ofte at blogs er mere ærlige end guidebøger og giver et mere nuanceret billede af et land end en guidebog, fordi bloggere ofte giver sin helt ærlige mening – god eller dårlig 🙂
Jeg skriver selv rejseblog for at hjælpe folk med de spørgsmål som de måske har eller giver tips til forskellige steder. Så deler jeg mine oplevelser i håb om at inspirere, men nogen gange også for at komme af med lidt følelser. Fx da jeg skrev om nogle virkelig dårlige rejseoplevelser her: http://aworldofbackpacking.com/naar-paradiset-gor-rejselivet-surt/, så fik jeg simpelthen så mange kommentarer om at jeg ikke skulle give op osv og det var simpelthen så rart at vide at man havde opbakning bag sig 🙂
Gode historier er der virkelig også meget af rundt omkring i blogland! 😀 Der er mange gange, hvor jeg har fået lyst til at pakke rygsækken, ved blot at læse andres historier og oplevelser.
Jeg kan helt sikkert godt følge dig i, at blogs kan være med ærlige end guidebøger. Jeg kan egentlig godt li’ at bruge en kombination af de to. Vi rejser næsten altid med Lonely Planets guidebøger, men ofte søger vi også på blogs efter rejseguides til, for at få et hurtigt indtryk af og et overblik over en destination.
Hvor lyder det også rart, at folk var med til at bakke dig op og muntre dig op igennem bloggen. Det er virkelig et hyggeligt fællesskab, som man kan få rigtig meget ud af! 🙂
Enig, men for det meste er det jo også bare fedt at rejse 😉 også mig!
Jeg har faktisk ikke brugt en guidebog siden 2011, men denne gang tager jeg alligevel en med mig 🙂 Jeg spørger oftest lokale, andre rejsende og så ellers kigger lidt på nettet. Men nogen gange kunne det have været fint med en guidebog 🙂
Det var så rart. Jeg var heldigvis kommet over det ellers tror jeg ikke, at jeg ville have haft overskuddet til at forsætte. Men det var rart, at vide at folk stod bag mig. Nemlig! 🙂
Ja, heldigvis er der masser af gode oplevelser – også langt flere en dårlige oplevelser!
De lokale er virkelig også ofte en god kilde til inspiration. Der er så mange andre steder end lige guidebøgerne at få inspiration til destination. For mig giver guidebøgerne et rigtig godt overblik over landet/byen, og jeg kan godt li’ lige at få et indblik i historien også.
Dejligt at høre, at du også er blevet bidt af at drive en rejseblog! Det bliver spændende at følge med, når du rejser til Australien 🙂