Den dag som vi har set frem til – både med glæde og vemodighed – og arbejdet hen mod de sidste mange måneder, kom i onsdags: Vi skulle overdrage lejligheden og give nøglerne videre til de nye ejere. Det var lidt af et marathondøgn vi havde kastet os ud i. Tirsdag kørte vi fra mine forældre i Jylland med bil og trailer, og 4,5 time senere var vi i København, hvor vi skulle levere vores spisebord, aflevere tøj til genbrug, pakke trailer, gøre rent, køre vores cykler hjem til Anders’ søster, sælge de allersidste ting og generelt bare gøre lejligheden klar.
Da vi for efterhånden en del måneder siden bestemte os for at sælge både lejligheden og det meste af vores ting, havde jeg en eller anden romantisk forestilling om at vi til sidst kunne stå med 5-6 kasser og nogle småting i stuen, som så skulle transporteres til Jylland. Jeg har vidst ikke sagt for meget, når jeg siger at den forestilling og forventning overhovedet ikke stemte overens med virkeligheden 😉 På trods af at vi har solgt ud for omkring 10.000, smidt en hel del ud og afleveret en masse til genbrug, har vi stadig mange ting. Og åbenbart så mange ting, at vi faktisk havde store problemer med at få det i traileren og bilen i onsdags.
Det positive er dog, at vi har fået gennemgået alt hvad vi ejer, vi har ikke skulle købe nye flyttekasser, for vi har kunne nøjes med de plastikkasser vi havde i forvejen (indholdet er bare blevet endevendt og byttet rundt), og lejligheden endte da også med at være ren og klar til overdragelse, da de nye ejere ringede på – selv om gulvet stadig var vådt efter gulvvask. Hvad vi dog ikke nåede, var at sige ordentligt farvel. Jeg tror vi begge havde en forventning om at kunne sige stille og roligt farvel til vores lejlighed igennem de sidste seks år. Desværre endte det med, at vi løb forvirret rundt størstedelen af det sidste døgn vi havde i lejligheden. Men sådan er det vel – og det skal nok også gå 🙂 Det ærgrer mig bare lidt, at virkeligheden endte med at være så langt fra vores forventninger som overhovedet muligt.
Well, det var en lille update på vores flytning. Ikke alt gik som planlagt, men vi nåede da hjem til mine forældre onsdag aften efter at have kørt nonstop fra København. Og så blev vi i øvrigt enige om at sådan en flytning, hvor vi selv har stået for alt (bortset fra at tømme traileren da vi kom hjem til mine forældre og opbevaringen af vores ting), må være den ultimative parforholdstest 😉 At samle IKEA-møbler er vi efterhånden gode til sammen – og også at skille dem ad igen for at sælge dem, men vi har lovet hinanden at sådan en flytning behøver vi ikke igen, haha. Vi overlevede, og på trods af cirka 3-4 timers søvn fordelt på 48 timer og maksimalt pres, var der faktisk overraskende nok ingen konflikter 😀
Billederne herunder er i øvrigt fra i går, hvor hele min familie var samlet. Det er sjældent os tre søskende er hjemme på samme tid, men det lykkedes i går, hvor min mormor og morfar også var forbi. Og fordi vi tager afsted henover jul og ikke er hjemme på fødselsdage, var der både æbleskiver, rugbrødslagkage og grill på menuen 😉
English: It’s been some tough days with moving all our stuff cross-country and passing on our apartment to the new owners. We’re finally at my parents place, and we managed to get all our stuff back home.
8 kommentarer
Ja okay, ikke helt som planlagt 🙂 Men I kom igennem, og der er sat punktum. Det er sgu vildt nok. Nu kan I snart ikke blive mere klar til afgang.
Flytning, IKEA møbler, ja selv rejser, kan være med at teste/udfordre parforholdet – man lærer hinanden bedre at kende, og i sidste ende er det vel en styrke 😉 Så kan man klare lidt af hvert.
Ja, vi kom heldigvis ud på den anden side og har flytningen overstået nu! Det er rart. Men det er også vildt, som du skriver 😉 Vi føler os overhovedet ikke klar til afgang, men mon ikke vi når at blive det i løbet af den næste uge 😀
Og ja, der er virkelig mange ting der kan være udfordrende for parforholdet, men det styrker helt sikkert også i sidste ende. Jeg er også overbevist om at vi kan klare lidt af hvert nu 😉
Søde, søde dig. Jeg sidder her i Singapore med helt samme følelse.. Taxaen kom alt for hurtigt, og jeg fik ikke sagt ordentligt farvel til vores hus. Det eneste minde jeg har, er et opkald fra vores ejendomsmægler er at de nye ejere ville ændre alt på huset 🙁 troede jeg ville være ok med det. Men det er ret hårdt 🙁
Så jeg om nogen forstår dig …
Kys
Rikke
Åh, du er sød, Rikke! TAK for din kommentar :* Jeg kan kun forestille mig hvordan I må have det omme på den anden side af jorden lige nu. Også når det ikke kun er jer selv beslutningen berører, men også jeres datter. Det skal nok gå altsammen! Men det ville altså virkelig være rart hvis man kunne tage afsked i ro og mag og tage sig den tid man har brug for, for det er trods alt en vild afsked 🙂 Jeg kan virkelig godt forstå det er hårdt når ejendomsmægleren så giver besked om at de vil ændre alt! Jeg synes jeres fint så SÅ fint ud, og jeg kan godt forstå det påvirker dig.
Jeg sender masser af god karma og held&lykker’er afsted til jer og håber I falder godt til 😀 Måske ses vi i Singapore senere på året 😉
KH :*
Øv, at det ikke blev som “forventet” men jeg kan helt sikkert godt følge, at man af og til kommer til at romantisere den slags begivenheder en smule – det bliver sgu bare aldrig som på film, hvor man lige har tid til at gå og nusse panelerne, før døren smækkes en sidste gang
Hvor er det vildt, at det er lige om lidt, I skal af sted!! Jeg synes tiden er gået sindssygt hurtigt, siden I offentliggjorde jeres plan – jeg glæder mig SÅ meget til at følge med! ✈️
Ja, det var virkelig øv 🙁 Men sådan er det nok også, når ens forventninger bliver sat lidt for højt. Jeg havde i hvert fald romantiseret det lidt for meget 😉 Haha. Men ja, det kunne sgu være fedt at opleve det som på film, hvor der er tid til at sige farvel 😛
OG JA, det er fandme vildt! Jeg kan slet ikke følge med, og jeg forstår slet ikke at afrejsen er allerede næste weekend :O Men vi GLÆDER os virkelig!
Det vigtigste er at I kom igennem, og snart kan starte et nyt eventyr. 🙂 Så skal alt det andet nok gå … Og hvor er det sejt at I ikke har købt ekstra flyttekasser etc. 🙂
Det har du ret i, Katja! Og vi kom i hvert fald igennem det og ud på den anden side 🙂 Jeg er faktisk også helt stolt over at vi ikke har skulle købe ekstra kasser 😀 Det i sig selv føles som en sejr!