Om uvished, boligjagt og perspektiv

Det er onsdag morgen, og jeg sidder og nyder roen i det sønderjyske. Det er ret kontrastfyldt til det sidste halve år, hvor der nærmest ikke har været et øjebliks ro. På nær lige vores dage i outbacken i Australien og et øjeblik i en amerikansk nationalpark, hvor Anders stoppede op og bemærkede hvor stille der rent faktisk var.

Vi er pt. hjemme ved mine forældre, hvor vi har de fleste af vores ting. Det føles lidt som om vi er hjemme på weekend, som vi har været så mange gange før. Som om vi snart skal pakke taskerne igen og vende snuden mod København. Det skal vi bare ikke. For vi har ikke noget sted at tage hen. Det var vi selvfølgelig godt klar over inden vi tog afsted, for vi har jo ligesom selv solgt lejligheden 😉 Men nu hvor vi er hjemme igen, er det altså lidt mærkeligt sådan at være lidt rodløs og uden eget hjem, som vi ellers har haft siden vi flyttede hjemmefra i 2008.

Jeg aner ikke hvordan det næste års tid kommer til at se ud – nærmest ikke engang den næste måned. Det gjorde vi egentlig heller ikke for et år siden. På samme tid sidste år havde vi ingen idé om, at vi rent faktisk ville tage springet og tage af sted ud i verden uden returbillet. Det er mærkeligt at stå her ét år senere – at have solgt lejligheden, sorteret i vores ting, pakket det meste af det vi ejer ned og så rent faktisk også have været afsted og opleve så sindssygt mange ting. Alle de oplevelser ligger lidt fjernt lige nu, synes jeg. Nu hvor vi er hjemme og det egentlig bare føles som et normalt weekendbesøg i det sønderjyske (altså bortset fra at det slet ikke er weekend…), er det som om vi ikke har været afsted. Og det giver egentlig en lidt tom følelse indeni. Også fordi jeg slet ikke ved hvor vi står om ét år fra nu og kan forestille mig de næste måneder.

Vi har brugt de sidste par dage på at søge efter bolig i Københavnsområdet. Jeg tror først det er når vi får det på plads, at vi rigtigt kan begynde at tænke fremad igen, planlægge, drømme og generelt bare få en hverdag på plads. Indtil da må vi nyde at vi ikke skal dele køkkenet med andre end mine forældre, at vi har eget bad og at vi igen kan drikke vandet fra hanen – nogle små luksuriøse goder som vi igennem det sidste halve år ikke altid har haft glæden af 😉 Det er selvfølgelig også med til at sætte tingene i perspektiv. På mange måder er det skønt at være tilbage i Danmark igen, men jeg tror også at vi begge er enige om, at vi sagtens kunne tage af sted igen, nu hvor vi har været hjemme og vende. Nu hvor vi har fået krammet familien og fortalt om vores oplevelser, melder udlængslen sig hurtigt igen, og fik vi tilbuddet om en flybillet til en vilkårlig destination indenfor de næste par dage, sagde vi ja uden at tøve! Vi bliver nok bare aldrig trætte af at rejse, opleve, udforske og få stillet vores nysgerrighed på andre kulturer 🙂 Til gengæld kan man hurtigt køre død i lejlighedsjagten, så råb lige højt hvis I kender nogle der mangler nogle lejere i Københavnsområdet 😉