Weekenden var i den grad præget af, at vi fik slappet af ovenpå en lang uge og lade op til en ny, hård uge. Jeg lagde ud med at lave dej til cookies fredag aften, og lørdag tog vi en tur ind til byen og gik hjem til Nordvest. Og så gik de overskydende timer med at se en god film, læse en bog, bage en cookie i ny og næ – generelt fik vi vidst bare lavet alt det vi normalt gør, når vi kobler af og samler energi.

Da vi gik hjem fra indre by i lørdags spurgte jeg på et tidspunkt Anders om hvad vores forældre mon lavede da de var på vores alder og skulle koble af. Dengang der ikke var en computer der kunne underholde. Dengang man ikke bare sad passivt foran en skærm og lod sig underholde af diverse serier, blogs og så videre. Vi blev enige om, at vores forældre nok måtte have brugt tiden på at strikke og se fjernsyn. For fjernsyn var der da i det mindste.
Senere på aftenen snakkede jeg så med min mormor, og hun plejer altid at have en masse godt at fortælle – enten sladder fra lokalområdet, en sjov historie eller en lille erindring fra hendes barndom. Og denne gang faldt snakken netop på hendes barndom. I julegave gav jeg nemlig min mormor og morfar en bog med en masse spørgsmål til deres liv, bl.a. deres barndom. Det viste sig, at de begge havde svært ved at huske hvad nogle af deres bedsteforældre hed, så de havde leget detektiver og sat nærmest alle deres søskende på opgave – det lykkedes til sidst at huske hvad bedsteforældrene hed (bl.a. Elizabeth og Nis til de nysgerrige, haha).
Well, det var egentlig et sidespor. Vi snakkede nemlig også lidt om hvad min mormor og morfar egentlig lavede da de var unge og slappede af – nu hvor de jo ikke havde mulighed for at stene til Youtube eller læse blogs på computeren. Svaret var, at de spillede rigtig mange spil, specielt kort. Og strikkede. Og i det øjeblik værdsatte jeg ekstra meget computeren som lå på mit skød. Og telefonen, hvor jeg efter vi havde lagt på, straks lagde et billede op på Instagram – inden jeg satte mig til at læse blogs. Det er nemlig sådan jeg kobler af – ser videoer på Youtube, læser blogs, kigger på Instagram, hører musik. Alle ting som foregår elektronisk og online. Egentlig lidt skræmmende. Det betyder dog ikke, at jeg ikke også kan slappe af med en god bog eller sidde og strikke i sofaen – når jeg gør det, føler jeg mig dog lidt mere som bedstemor-Laura end unge-Laura 😉 Haha.

Pointen med det her indlæg var egentlig, at en hel del af det jeg gør når jeg slapper af efter en lang uge og laver når jeg lader op til en ny uge, foregår online. Og her er jeg virkelig fan af Youtube. Jeg kan bruge flere timer på at sidde og se vlogs fra folk jeg ikke kender, tutorials på ting jeg ikke får brug for og så videre. Jeg kan bruge lang tid på at kigge på Pinterest og bogmærke alverdens opskrifter – om det er til mad eller hæklegrej. Men jeg kan virkelig også godt li’ at bruge tiden på at lægge neglelak. Jeg tror det er et af de tidspunkter jeg kobler allermest af og lukker resten af verden ude – jeg kan ikke stille noget op eller tjekke noget online før neglene er tørre, så jeg er alligevel bundet til det der er nu og her. Godt jeg har fundet en overlak der får neglelakken til at tørre hurtigt 😉 Haha.
Hvad bruger I tiden på når I skal koble af og samle energi? Har I nogle guilty pleasures der tager al jeres tid og får jer til at glemme tid og sted? Og foregår det hele online? Fortæl!

6 kommentarer