Jeg ved ikke helt om det fungerede med at skrive kameraets indstillinger op ved hvert billede? Selv synes jeg det er ret rart når jeg kigger på billeder rundt omkring på nettet, så jeg kan blive inspireret og selv forsøge mig frem med lignende. I hvert fald prøver jeg lige lidt endnu at skrive detaljerne op, så må I se om I kan bruge det til noget 🙂
Det her er forresten også den anden sidste uge af Project 365 mens vi er ude at rejse! Jeg kan slet ikke forstå at det allerede er nu – om lidt – vi skal hjem. Det har været helt fantastisk! Jeg overvejer lidt at lave en recap når vi kommer hjem, med nogle af mine favorit Project 365-billeder fra vores tur. Indtil da kan I finde alle Project 365-indlæggene lige HER. Og nu til sidste uges billeder! Og åbenbart også billederne fra ugen inden, fordi jeg helt har glemt at lægge dem op.
Der er altså dobbelt op på billeder denne gang!
Mandag den 13. oktober
Vi brugte noget af dagen ved Horseshoe Bend, og da vi havde kigget nok på turister, tog vi videre til Lake Powell, hvor jeg fik fanget et billede af den her fætter.
ISO 100 ? 105 mm ? f / 8,0 ? 1/250 sek
Tirsdag den 14. oktober
På vej fra Arizona til New Mexico, hvor vi skulle overnatte, kørte vi igennem Monument Valley. Jeg har glædet mig til at tage et billede af vejen op til Monument Valley, og derfor blev det selvfølgelig også nødt til at være tirsdagens billede. Oplever I også nogle gange at I har nogle billeder i hovedet, som I gerne vil have taget? Sådan havde jeg det i hvert fald med Monument Valley og også Grand Canyon med Colorado River, der løber igennem.
ISO 100 ? 105 mm ? f / 8,0 ? 1/320 sek
Onsdag den 15. oktober
Mesa Verde National Park har af flere omgange været hærget af skovbrand, og jeg kunne forestille mig, at det er netop er det der har formet landskabet sådan her. Kan ret godt lide de gyldne efterårsfarver nederst og så de nøgne træer øverst op mod den blå himmel med skyer.
ISO 100 ? 24 mm ? f /8,0 ? 1/400 sek
Torsdag den 16. oktober
Jeg fik ikke taget mange billeder den dag, men fik dog taget et af de sidste mange ugers udsigt; Anders hånd på rettet. Det bliver lidt svært at vænne sig til ikke at have bil, når vi kommer til København.
ISO 100 ? 60 mm ? f / 6,3 ? 1/200 sek
Fredag den 17. oktober
Den fineste udsigt til solnedgang fra vores Ford Mustang, som vi lejede i 24 timer. I kan læse meget mere om vores oplevelser lige HER.
ISO 100 ? 50 mm ? f / 8,0 1/200 sek
Lørdag den 18. oktober
Og så selvfølgelig selve Ford Mustang?en. Knaldrød og slet ikke diskret 😉 Og også en smule beskidt, hvis man kigger nærmere. Det er vores sorte KIA i øvrigt også efterhånden!
ISO 100 ? 32 mm ? f / 5,6 ? 1/500 sek
Søndag den 19. oktober
Jeg forsøgte at danne et overblik over Arkansas, efter vi havde holdt ind på et Visitor Center for at få fat i et kort over staten. Selvom vi selvfølgelig kører med GPS, så er det også meget rart at kunne orientere sig på kortet for at få det store overblik.
ISO 100 ? 24 mm ? f / 9,0 ? 1/320 sek
Mandag den 20. oktober
På dagens køretur kom vi bl.a. forbi Memphis, Tennessee, og inden vi nåede vores endelig destination lidt udenfor Nashville, fik vi set den her flotte solnedgang. Jeg kan egentlig selv godt lide at det er lidt ude af fokus. Synes det ændrer ret meget på stemningen om billedet er skarpt eller ej, og her synes jeg egentlig ikke det gør noget at det er lidt uklart. Hvad siger I?
ISO 160 – 105 mm – ? / 7,1 – 1/100 sek
Tirsdag den 21. oktober
Vi brugte dagen i Nashville, hvor vi faldt i snak med herren herunder. Han havde en masse at sige – bl.a. at han var eftersøgt i 57 amerikanske stater. Anders påpegede da også at det var ret godt klaret, eftersom der kun er 50 amerikanske stater 😉 Sjovt nok blev han ret overrasket over at vi vidste det, fordi han var af den opfattelse at det amerikanske skolesystem fungerer så dårligt, at selv ikke amerikanske studerende ved hvor mange stater der er i USA.
ISO 100 – 47 mm – ? / 6,3 – 1/125 sek
Onsdag den 22. oktober
Vi tog en tur forbi Jack Daniel’s destilleriet lidt udenfor Nashville, hvor vi fik æren af Genine som guide – en vaskeægte sydstats amerikaner med den bredeste accent. Heldigvis ikke så bred at vi ikke forstod noget.
ISO 100 – 105 mm – ? / 4,5 – 1/320 sek
Torsdag den 23. oktober
Fordi vores køreture på det sidste har været uden nogen nævneværdige stop, har jeg forsøgt at være lidt mere kreativ med dagens motiver. Denne gang blev det til et billede fra da vi tankede. Sjovt nok en af de ting der er blevet så meget en vane, at jeg ikke tænker over det længere og derfor heller ikke har fået det foreviget før sidste uge. Det er måske heller ikke det mest interessante, men om ikke andet end stor del af vores roadtrip-hverdag 🙂
ISO 100 – 73 mm – ? / 5,6 – 1/250 sek
Fredag den 24. oktober
Ærligt, så tog jeg kun to billeder i fredags. Og de var begge af vores morgenmad fra Waffle House. Men hallo – den var virkelig også god!
ISO 1600 – 28 mm – ? / 5,6 – 1/80 sek
Lørdag den 25. oktober
Endnu en køredag, hvor jeg var ret ideforladt på billedfronten. Det er trods alt begrænset hvor mange billeder man kan tage i bilen og af motorvejen. Derfor blev det til et billede af denne her oldschool termostat, som styrede vores aircondition på værelset.
ISO 4000 – 58 mm – ? / 5,6 – 1/80 sek
Søndag den 26. oktober
Måske nok et af mine favoritbilleder – i hvert fald fra denne uge. Vi kørte et stykke af Blue Ridge Parkway, hvor farverne endelig havde skiftet til efterårsfarverne. Så flot!
ISO 400 – 80 mm – ? / 4,0 – 1/125 sek
English: This week’s photos from Project 365 week 62 – and also the second last round of Project 365 before we’re back in Denmark. Can’t believe how the time flies! My favorite this week is probably the one from Sunday or Tuesday. And time flies probably really fast, because I didn’t even notice that I forgot the pictures from before this week. So this is a combined post with both week 61 and 62.
4 kommentarer
Jeg tror min favorit må være Mesa Verde National Park – Eller morgenmaden, men det kan være fordi jeg er sulten. 😛
Jeg er også selv ret glad for det fra Mesa Verde faktisk. Der er et eller andet fint over det. Og ja, lige præcis den morgenmad er altid et hit! Det var virkelig lækkert 😀
Det er hermed blevet en ny drøm for mig at køre Blue Ridge Parkway – om efteråret. August-turen var skøn, men jeg kan levende forestille mig, hvor henrivende smukt det må være, når bladene har skiftet farve!
Det kan jeg virkelig godt forstå! Vi kørte også ad den på vores første roadtrip, hvor vi blev enige om at vi blev nødt til at komme tilbage til efteråret. Og det var et helt andet syn med alle de flotte farver! Så flot! Jeg ville ønske vi ikke var kommet forbi en søndag sammen med hele North Carolinas befolkning, for det kunne have været fedt at være lidt mere alene på vejen 🙂