Det er tid til endnu en omgang do’s and don’ts i forbindelse med amerikanske roadtrips! Det er nok de indlæg der har været mest populære her på bloggen, hvilket kunne tyde på at I er flere der kan bruge de punkter vi har nævnt. Det er selvfølgelig baseret på vores egne oplevelser og erfaringer – hvis I har noget at tilføje, så kom endelig med det i kommentarfeltet! De foregående indlæg med do’s and don’ts kan I se HER.
Billede fra vores tur gennem Monument Valley.
- Fordel ekstranøglerne til bil (og evt. hotel). Det virker garanteret logisk, men hvis man ikke husker det, er man virkelig på skideren, haha. Det ville bare være så ærgerligt at låse bilnøglerne ind i bagagerummet eller lignende. Vi har gjort det sådan, at jeg altid har haft en ekstra nøgle i min taske, som jeg normalt har med mig overalt, og så har Anders haft en nøgle i lommen.
- Lær symbolerne på instrumentbrættet at kende. Vi har ikke bil herhjemme, og jeg kan ærlig talt ikke huske mange af de der symboler, der lyser og blinker, hvis der er noget galt med bilen. En af de første dage i september, da vi endelig var kommet i gang med vores roadtrip, begyndte en lampe at blinke, og det viste sig at være dæktrykket, der voldte problemer. Vi holdte selvfølgelig ind for at tjekke det, men da vi ikke rigtigt kunne gøre noget, blev vi enige om at køre stille og roligt videre. Dagen efter besøgte vi vores udlejningsfirmas kontor i området, og de fortalte at dæktrykket åbenbart påvirkes af højde og varme/kulde. Der var altså ikke noget galt med bilen, men det var meget rart lige at få forklaret hvad der foregik 🙂
- Hvis I kommer forbi en storby på jeres roadtrip, er det værd at undersøge, om det er med i TripAdvisor’s City Guide. Vi installerede app’en på min telefon og brugte den bl.a. i Chicago, hvor vi fandt diverse seværdigheder og restauranter, som var værd at besøge. Og så slap vi for at bruge penge på et kort til byen – det i Lonely Planet var ikke lige helt optimalt 😉 Kortene i City Guide kan i øvrigt gemmes så de kan bruges offline, så man ikke behøver netforbindelse.
- En anden god app at have installeret, er en eller anden form for converter, så man hurtigt kan omregne miles til kilometer, gallons til liter og så videre. Selvom omregningen efterhånden sætter sig på rygraden, er det alligevel rart at have en converter ved hånden. Også til priser. Vi har i hvert fald brugt en valutaomregner ret ofte. Specielt i forbindelse med samtaler, hvor folk har spurgt til benzinpriserne i Danmark og lignende. Vi har også tidligere nævnt app’en Gas Buddy, som finder den billigste benzin i området, og den var vi rigtig glade for denne gang!
- Lær at bruge cruise controllen i bilen. Den har været guld værd for Anders på de lange og nogle gange lidt kedelige strækninger! Jeg har vistnok selv kun forsøgt med med cruise control en enkelt gang eller to på vores allerførste roadtrip. Denne gang kørte jeg faktisk slet ikke bilen, kun nogle ture i vores Ford Mustang, og det var derfor Anders der sad bag rettet alle de kilometer vi fik kørt – og når vi nogle dage har kørt 6-8 timer, har jeg kunnet forstå på ham, at det har været rart at kunne strække benene og ikke være bundet til speederen.
Billede fra vores roadtrip bucketlist.
Jeg håber at jer der måske har en roadtrip planlagt i den nærmeste fremtid, kan få glæde af nogle af vores tips og tricks. Der er i hvert fald nogle ting jeg gerne ville have vidst på vores første tur tværs over USA – specielt de roadtrip hacks hvor der er penge at spare. Nogle ting kan virke en smule indlysende, men hellere få dem nævnt. Vi har også lavet indlæg med gode råd til billig billeje.
Og et lille ekstra tip, som jeg læste somewhere i går. De highways der går nord og syd har ulige numre, hvor dem der går fra øst og vest har lige numre. Smart, right? 😉 Det vidste jeg faktisk ikke, så vi har ikke fået det testet in-real-life om det faktisk virker, men så vidt jeg kan se på Google Maps, så passer det.
English: It’s time for another round of roadtrip do’s and don’ts. You can see a whole lot more right here. The highlights from this post is: 1) Placing the spare key for the car a logic place. 2) Learn the car and its symbols – like the tire pressure symbol. 3) Download Trip Advisor’s app City Guide to use in big cities. We had a lot of use out of it in Chicago! 4) Find a converter-app – mostly for those of you that are not used to the American system with gallons, miles and so on. We’re definitely not used to it yet, haha. 5) Learn to use the cruise control. It can come in really handy on long drives! If you have anything to add, please leave comment! 🙂
6 kommentarer
Hvilken del af USA ville i anbefale at lave et road trip i hvis man kun havde 7-14 dage at gøre godt med ? Øst eller Vest ? Nord eller syd ? Hvor får man flest oplevelser for pengene ? 🙂
Jeg ville nok anbefale at tage en længere roadtrip i første omgang 😉 Haha. Men ellers Californien! Der er flotte nationalparker, lækker kystlinje, skønne storbyer og en god temperatur året rundt 😀
Det er rigtig nok med nord/syd.
Ej hvor sjovt! Jeg tjekkede også på Google Maps, men jeg havde slet ikke lagt mærke til det før 🙂
Det med ulige/lige numre og highways har jeg vist også læst engang! Synes det er en ret god info fact 🙂
Fedt at I kan bekræfte det! Så må der jo være noget om det 😀 Og ja, det er nemlig rart smart at vide, hvis man lige glipper en afkørsel eller ikke lige kan finde rundt.