Onsdag var det (endelig) tid til at fejre fødselsdag! Det har været lidt usikkert med hvor fødselsdagen skulle fejres – Peru, Bolivia, Chile og Ecuador har været i spil, men det endte altså med USA. Og det er slet ikke et dumt sted at fylde 25!
Vi startede ud med morgenmad på hotellet, før vi satte kursen mod et outlet mall, hvor jeg fik lov at shoppe på Anders’ regning 😉 Og som billederne længere nok afslører, så gik det ikke stille for sig.
Udover shopping bød dagen også på burgere (som vi kørte ekstra langt for, fordi vi besøgte stedet for to år siden og fordi de selvfølgelig har virkelig gode burgere), en amerikansk version af Ben&Jerry’s, som vi ikke havde set før og en late night køretur til Walmart efter snacks 😉 Det var en fantastisk fødselsdag i det bedste selskab – selvom jeg fik lidt hjemve, da Anders sang fødselsdagssang, haha.
English: Yesterday I turned 25, and I had the best day with Anders – shopping, driving and eating!














14 kommentarer